Sidst set på bagsædet af en grøn Polo

Lillebror er blevet kidnappet… eller måske stukket frivilligt af med en yngre model. Det vides ikke med sikkerhed. Han er sidst set på bagsædet af en grøn Polo!

topaaturNå, han var nu hjemme da jeg kom fra job. Glad og ganske tilpas efter dagens besøg af Poden og kæresten.

Han er vild med de to og hvis ikke jeg tager meget fejl, er det ganske gensidigt.

Det passede mig glimrende ikke at skulle ud på en længere tur med ham lige i dag.

Jeg har desværre et øre, der generer mig. Mere end jeg bryder mig om. Hvis ikke det er bedre i morgen er der ingen vej uden om et besøg hos ørelægen. Jeg har næsten lige været der og der var intet at bemærke – men med en permanent perforeret trommehinde kan der nemt opstå infektioner. Det ved jeg desværre alt om.

Jeg satser på, at et par Pinex og en god nats søvn kan klare det.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *