Bekymringer på en torsdag

Det har været en meget underlig uge, hvor tankerne er fløjet vidt omkring og bekymringerne har lagt sig som en dyne i maven.

Som I måske husker fik jeg i august en blødning efter næstens to års pause. I den forbindelse besøgte jeg min egen læge onsdag i sidste uge og blev henvist til Gynækologisk. Klokken var ikke mere end lidt over 9 i fredags da min mobil ringede. Det var fra gynækologisk… de ville gerne se mig mandag kl. 10.

Min egen læge ringede også og fortalte, at hun havde snakket med netop gynækologisk. Anbefalingerne om hvornår man henviser akut skifter lidt, men efter aftale med dem blev jeg hevet frem i køen… meget åbenbart, eftersom de allerede havde kontakte mig..!

Et par timer senere havde jeg igen gynækologisk i røret… de var nødt til at udskyde min aftale til torsdag. Altså i dag

IMG_5574

Min gode ven Jens sagde engang til mig, at man ikke skal tage sorgerne forskud – de fleste af dem bliver alligevel ikke til noget. Jeg kan alligevel ikke sige mig fri for, at have en lille bekymret knude i maven efter dagens undersøgelser.

Jeg er blevet ultralydsscannet og hun fandt desværre både at slimhinden er en smule fortykket og en polyp, som sikkert er den, der skyld i blødningen. Der er taget vævsprøve fra den (f****** ubehageligt) og i næste uge skal den fjernes i fuld narkose. Hvad der herefter skal ske afhænger helt af hvad vævsprøverne fortæller… hun fortalte, at den slags polypper næsten altid godartede og det satser jeg også på, at denne her er.

Heldigvis kan man gå i mosen og spise brombær direkte fra busken, sparke til en pind og råbe røv.

Og så gider jeg i øvrigt ikke tænke mere på det…

0

33 Comments

    • Mette

      Jo, jeg synes snart, at jeg har taget min del. Heldigvis har jeg det rigtig godt mellem bøvlet, det gør det lettere at komme gennem de trælse perioder 🙂

  • Anita Jensen

    Øv at du skulle igennem sådan en omgang. Jeg er så hunderæd for den slags undersøgelser, så jeg sad med fast sammenklemte ben, da jeg læste det. Håber og tror på at det kan “fikses” – godt at resten er i narkose!

    • Mette

      Hun var helt vildt sød Anita, og gjorde ingenting uden at fortælle nøjagtig hvad hun gjorde og hvordan det ville føles – det hjalp meget på ubehaget.

      Men jeg er nu alligevel glad for at resten foregår med lukkede øjne 🙂

  • Fisker

    Jeg vil egentlig bare sige, at jeg har tænkt på dig, og at jeg godt kan forstå, at du er bekymret. Det er ikke en rar situation at stå i. Heldigvis lyder det, at du bliver passet godt på, både af din læge og gynækologisk. Håber på det bedste :-*

    • Mette

      Tak Pernille. Jeg er faktisk lidt overrasket over, på den positive måde, hvor effektivt det hele faktisk er. Fra jeg henvender mit til min egen læge og til jeg er opereret går der kun knap 14 dage… det virker ret betryggende (:

  • Linda

    Kære Mette
    Jeg var igennem det samme for 5 år siden – og ja det er skide ubehageligt – og øv øv, det er dog rart at det bliver opdaget og selvfølgelig er det “bare” ikke noget alvorligt. Men jeg ved godt, at lige meget hvad vi skriver og tænker og sender af søde hilsner – så hvirvler der tusind tanker rundt i dit hoved. Har du brug for at “cypersparke” så er du velkommen til at skrive til mig, så skal jeg sende dig en masse kram og knus og forsikringer om at det nok skal gå 🙂 For det gør det! Linda

    • Mette

      Selvfølgelig skal det nok gå. Jeg kan heldigvis læse mig til at det i langt de fleste tilfælde er ganske uproblematisk og hvor for skulle det ikke også være det for mig 🙂

  • Charlotte K

    Jeg råber også RØØØØV, bare fordi jeg kan og fordi jeg ved hvor max ubehageligt det er at være i sådanne et forløb.
    Jeg krydser ALT hvad jeg har også fingre.
    God weekend lige om lidt Mette…. trods alt <3

    • Mette

      Jeg har aldrig haft den slags inde på livet før om end jeg tidligere har været alvorligt syg så jeg ved ikke helt hvad jeg går ind til. Heldigvis måske.

      God weekend til dig også (:

  • Birgitte Bonde

    Kære Mette – jeg håber, at dine bekymringer er ganske ubegrundede. Held og lykke – og rigtig god fest i aften – og weekend 🙂
    Kh, Birgitte

  • Rikke

    Husk ordene fra Jens, for han har jo ret. Og så er det her et lille bump der selvfølgelig er træls mens det står på, men i langt de fleste tilfælde heldigvis forbliver et lille bump. Og så går du bare en tur i mosen og råber i mellemtiden, bare du ikke råber så højt at hundene flygter.
    Venter på glade nyheder fra dig, og sender god karma i din retning.

    Og så rigtig god fest i morgen 🙂

    • Mette

      Jeg messer for mig selv, at det er en storm i et glas vand og jeg skal nok give besked så snart der er nyt… godt nyt 🙂

  • Dorthe

    Pis og røv sikken en oplevelse søde Mette. Men jeg krydser finger for den er godartet. Jeg har også prøver at få tager vævsprøver et par gange. Ikke sjovt! Håber din fredag bliver bedre.

    • Mette

      Det håber jeg sørme også… jeg skal til en kollegas jubilæum så mon ikke fredagen ender med at blive en lille fest 🙂

  • Catarina

    Øv da sikke en træls uge og så er du ikke engang blvet ret meget klogere. :-/
    Jeg krydser fingre for at det er som hun siger, at alt er godartet. Prøv at sætte tankerne på ‘standby* de næste dage og nyd weekenden og mosen. 🙂

    • Mette

      Jeg er ikke blevet klogere og dog… jeg har fået vished om at der er ‘noget’ og selvom det lyder underligt, så er det faktisk bedre end uvisheden.

    • Mette

      Tak Christina – jeg har det bedre i dag end jeg havde i går. Også selvom de fandt ‘noget’. Jeg tror på, at jeg er i gode hænder uanset hvad der sker fremover.

    • Mette

      Jeg synes, jeg har en god mavefornemmelse… jeg mener jeg føler mig jo ikke syg.

      Tak Deborah, jeg vil samle på de gode tanker og tage dem med mig i den kommende tid 🙂

  • Helle K.

    Selvfølgelig er det bare en irriterende men godartet polyp – men derfor kan du jo ikke undgå at have lyst til at sparke og råbe lidt. Den der vævsprøve gør nas – jeg har også prøvet og i mit tilfælde VAR det hele godartet, så det er ikke altid skidt, at det skal gå hurtigt (gjorde det også i mit tilfælde), så held og lykke med operationen i næste uge. Knus og kram.

    • Mette

      Jeg har det stadig som om underlivet er ved at falde nedenud – jeg er godt tilfreds med at resten foregår i fuld narkose 🙂

    • Mette

      Det er altid godt at sparke til en pind og råde rigtig højt… det ar jeg brugt gnaske ofte når tingene går mig i mod 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *