Så la’ da vær’…

Der bliver øffet alle vegne om, at der kun er en ‘rigtig‘ studenterhue og om at det faktum, at alle uddannelser efterhånden har en hue udvander studenterhuen.

Det er ikke de andre huer, der udvander den. Tiden har udvandet den.

Det er den oprindelige hue, ja… men det gør den ikke mere ‘rigtig‘ end de blå der kom til senere og nu de gule, grønne og lilla.

I dag søger 73 procent af folkeskoleeleverne ind på en af de fire gymnasieuddannelser.

Der opstået en opfattelse af, at alle ”skal” i gymnasiet, og at det nærmest er lidt taber-agtigt, at vælge en anden uddannelsesretning.

Beklager, men jeg synes hele huediskussionen udtrykker både smålighed og snobberi – og når jeg til januar kan sætte en lilla hue på min Pode, gør jeg det med samme stolthed, som havde det været den ‘rigtige’. Hun har kæmpet lige så meget for sin eksamen på HG, som enhver anden student.

Der skal også være nogen, der klipper vores hår, reparerer vores biler og ekspederer os i Salling… og hvorfor skal de unge, der vælger de uddannelser ikke have lov at være stolte af deres valg og flashe en hue.

Det var bare lige det, jeg ville sige… hej!

0

3 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *