Så er det december
Klokken 7 blev jeg vækket af iPadens bimlen… en reminder om at jeg skal til tandlæge i morgen tidlig… det havde den så ikke behøvet :-/
Når jeg nu alligevel var oppe kunne jeg lige så godt pakke hundene og køre til stranden. Det er længe siden sidst og de nød de nye lugte… bl.a. af en død sæl som de til min store tilfredshed valgte at lette ben op af, i stedet for at rulle sig i.
Min mor har fødselsdag på denne første dag i december og selvom det var pivstorm var det alligevel en rigtig smuk morgen.