Kilroy was here

Poloen bragte Ninjaen og jeg nordpå ad Strandvejen gennem Hou, Melholt, Gerå og Aså for til sidst at havne i Dronninglund.

Jeg har ikke set anemoner i skovene omkring Hals, så jeg faldt næsten på halen da jeg så Storskovens tæppe af hvide anemoner. De er så smukke og så sarte. Måske kan de ikke vokse på den sandede jord vi har herude. Hvad ved jeg. Men anemoner har jeg altså ikke set.

Som så ofte før når jeg er på de kanter, lagde jeg også vejen omkring Jens. Vi fik en sludder og jeg lagde en lille sten på stenen for at vise, jeg har været der… en jødisk tradition som jeg synes, er så fin.

Jeg har kommunikeret med en af hans kammerater de sidste par dage og havde derfor Jens i klar erindring. Det bragte sjove historier frem fra gemmerne. Og alvorlige. Men mest sjove. Han var lun ham Larsen. Og begavet.

Jeg tænker ofte på ham og altid med et smil.