Skide trendy

På fredagens strøgtur med Poden lagde jeg mærke til flere unge piger med hår, der var farvet gråt. Da jeg kom hjem, stødte jeg tilfældigt på nedenstående artikel

gray2

WUP WUP… endnu engang er jeg trendy. Både når det gælder alder og hårfarve. Det var jeg også, da det var moderne med fyldige læber. Og i årene med de kraftige øjenbryn.

Nu venter jeg bare på, at ‘buttet’ også bliver hip… så skal jeg overhovedet ikke be’ om mere (:

(somom)

Det var et dejligt gensyn med min Pode. Det er ikke meget, at vi har set til hinanden siden vi flyttede hvert til sit. Vi fik brugt lidt penge, krammet hårdt og længe, snakket og grinet. Det må vi gøre noget mere.

Nu drikker jeg rødvin og sumper i sofahjørnet, mens batterierne er sat til opladning til en lørdag med selskabelighed både eftermiddag og aften.

12 Comments

  • Helle

    Hej Mette.
    Sidder og smågriner og frydes over, hvor trendy jeg er. Jeg venter også kun på, at de annoncerer, at det er in, at veje xx kg for meget. Mit hår er også naturligt 😉 gråt. Jeg bruger L’OREAL’s silver shampoo. Det er helt violet, men gør noget godt for mit, ellers stride grå, hår. Første gang, jeg brugte det, blev jeg helt forskrækket. Jeg havde plastikhandsker på, men det har jeg ikke længere 🙂
    God mandag til dig 🙂
    Helle

    • Mette

      Jeg har prøvet den lilla shampoo (og var lidt nervøs for at prøve den første gang) men jeg synes ikke den ændrede på min hårfarve, hverken i positiv eller negativ retning.

      Men pyt… bare vi er trendy 🙂

      • Helle

        Ja skidt pyt. Men jeg kan faktisk godt se forskel 🙂 Jeg bruger det ikke ved hver hårvask. Jeg er sq bange for at få lilla hår, som de HELT gamle damer 😉

  • MissMuffin

    Jeg er en af de “unge”, der har været gråhåret:)
    Da jeg var afbleget havde jeg sån en hårkur, der gav håret et sølvgråt skær. Jo oftere du brugte den, jo mere gråt blev det. Jeg kunne bare godt li den kølige farve og prøvede ikke at se ældre ud- bare fordi man er 20 og gråhåret kommer man ikke til at ligne en på 65:)

    • Mette

      Det er sikkert noget ala det ældre damer bruger, hvis deres hår er gullitgråt… mit er heldigvis stålgråt 🙂

      Kan du huske hvad hårkuren hed? Det kunne måske være godt at understrege det grå endnu mere.

  • Henny Stewart

    Da jeg var barn, sagde man: Hvis man lever længe nok, kan man blive konge af Sverige. Nu kunne man lave det om til: Hvis man lever længe nok, ender man med at blive moderne. Min hårfarve er på vej til at blive meget moderne, men dog ikke så flot som Gun-Britts.

    • Mette

      Jeg tør vædde med at Gun-Britt har fået lidt hjælp til sin farve. Mit er stadig meget salt/peber men når jeg ser på mine forældre forventer jeg, at blive helt hvidhåret 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.