Man skal prøve alting én gang…

Jeg har haft lyst til at blive tatoveret i mange år. Fordi man skal prøve (næsten) alting én gang. Synes jeg.

Jeg har bare aldrig  haft nogen klar ide om, hvad det skulle være. Det der med at gå ned i en tattoo biks og pege på et billede i en bog… det er så ligegyldigt efter min mening. Det skulle være noget, der betød noget for mig og dét noget dukkede først op for nogle måneder siden. Jeg fik en gave, som ramte mig… lige der i hjertekulen… og så var der ikke længere nogen tvivl.

Så skulle det lige bundfælde sig, inden der kom handling bag. Det gjorde der i dag og nu sidder den der. Som et armbånd om håndleddet.

Selve tatoveringen var faktisk også en gave… sådan er jeg så skide forkælet (:

16 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *