Efter storm kommer stilhed…

… eller er det egentligt omvendt. I det her tilfælde stormer det med jævne mellem rum, så det er svært. Og hvad kom egentlig først, ægget eller hønen?

Vi slikker sårene, småsnakker, finder tilbage i den fortrolige favn. Men selv uden øjenkontakt fornemmes instinktivt, at noget ikke helt er, som det skal være. Alligevel. Fandeme mærkeligt, hvor de ‘fornemmelser’ kommer fra…

Jeg har fået en gave i dag… som jeg skal bære med mig resten af mit liv. Ja altså, jeg har ikke fået den endnu, men lovning på den så. Det glæder jeg mig til. Og så er en ting helt sikkert… lægger stormen sig for altid… vil mindet om den aldrig forsvinde.

Det var fandeme kryptisk… forklaring følger. Måske. En anden gang.

14 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *