De sidder på ethvert gadehjørne, de østeuropæiske tiggere med deres skilte og deres hunde.

“Ich habe hunger”

Ved flere lejligheder observerede vi, at de også sad og talte i mobiltelefon, hvilket fik mig til at tænke på, om de mon er tiggere af samme slags som dem jeg har hørt om hjemme: udsendt af en bagmand, som skal have del i kagen?!?

Mens vi har været væk har His Bobness levet et lidt andet luksushundeliv – i en varm boks og med regelmæssig fodring.

Han blevet passet af Torben på Elmelundens Hundepension, som ligger lidt uden for Hals. Han var ikke skide interesseret i at skulle med mig hjem, så jeg tænker, at det har været en god oplevelse.

Torben fortalte, at han ikke var så vild med at være ude i kulden i sammen med de andre hunde – i stedet havde han hærget gangen mens der blev gjort rent, afprøvet de andres kurve, stjålet deres legetøj og samtidig lignet en, der synes at han var ret smart.

Det lyder som Bob 🙂

I går sidst på eftermiddagen blev der efterlyst en hund på vores lille bys lokale facebookside. Den var blevet luftet af et par piger, som, uden at tænke sig om, havde bundet hundens snor fast i en paraply. Hunden er sikkert blevet forskrækket og stak af… med snor og paraply efter sig.

Ejeren var selvfølgelig fortvivlet for ingen havde tilsyneladende set hunden og hun var bange for at paraplyen havde sat sig fast et sted, så hunden ikke kunne komme fri.

I løbet af aftenen tikkede det ind med beskeder alle steder fra. Folk kørte rundt på cykel, i bil, gik tur med hunden, søgte langs havnen, ved stranden, i haver… alle steder. Bob og jeg gik også en ekstra tur (det kunne ramme os også) – vi tog turen omkring fodboldbanerne og skov/markområdet bag. Ingen resultat og ingen havde set den forholdvis store hund.

Til morgen var der intet nyt – hunden var fortsat som sunket i jorden.

Der er hele dagen blevet søgt efter den… og endelig kl. 13:23 kom den forløsende besked, at den var fundet og kort efter billeder af en hund , som efter omstændighederne har det godt.

Så er det at man bliver glad for at bo i en forholdsvis lille by. Rigtig mange har hund og ingen problemer med at sætte sig i ejerens sted… selvfølgelig går man ud i regnen og hjælper med at lede. En slags Missing People bare for hunde.

At starte efter ferien på en torsdag er absolut ikke det værste, der kan ske. To arbejdsdage er overskueligt. Jeg har fået ryddet op i mail bunken (har haft autosvar på disse to dage også) og på mandag kan jeg starte op uden stress over, at der ligger i 100vis af ubesvarede mails.

For ikke så længe siden var det Bob, der vækkede mig om morgenen – nu er det mig der hiver ham ud af kurven og bærer ham nedenunder.

Han synes absolut ikke, at det har været fedt at blive slæbt ud at gå tur før kl. 6 de to sidste dage. Han sniger sig til at bakke retur i kurven iført sele og snor, mens jeg gør mig klar til at gå og så ligger han der og prøver at ignorere mig… kropsproget siger klart: glem det! Jeg gider ikke!

Vi får besøg i weekenden, så der bliver heller ikke noget med at drysse rundt om morgenen lørdag og søndag. Det er hårdt at være hund.

Nogen har glemt at fortælle Bob, at han ikke kan svømme. Eller at racen ikke kan. I hvert fald tog han en lille svømmetur i dag, helt frivilligt og uden at gå til bunds.

Bagefter synes han så, at det så var fedt at rulle sig i sandet.

Det kostede et bad da vi kom hjem, men nu har jeg så også et stk. lækker, træt og citronduftende dyr ved siden af mig i sofaen.

Poden skal være havfrue til årets karneval og det krævede min og min symaskines involvering. Vi fik lavet den fineste havfruehale i formiddag og jeg tror, at hun tog hjem med et kostume, som blev bedre end hun havde forestillet sig.

I aftes sendte DR På sporet af hvalpesmuglere

Jeg slog op på Gul og Gratis en tilfældig dag og fandt 17 annoncer for Franske Bulldogs, som kostede mellem kr. 6000 og 8000. Sammen dag var der to annoncer på DKK, hvor hvalpene sikkert koster ca. det dobbelte.

Jeg forstår sagtens, at man lader sig friste, men som også udsendelsen viser kan det meget vel ende med at blive en bekostelig affære at købe en hund, som er importeret fra Polen eller Rumænien.

Og så har jeg ikke engang nævnt de kummerlige forhold disse hunde lever under i deres hjemlande og at hvalpene med stor sandsynlighed er taget fra deres mor alt alt for tidligt.

STOP det… køb din hund din hund hos en seriøs opdrætter og ikke hos Ali på Vesterbro!!!

Den bette Bob gik i koma i den gule donut… to en halv times leg med Onkel Jack i går eftermiddag drænede resten af den batteritid, der var tilbage efter lørdagens møde med den lynhurtige wippet Ayla.

Han var lige ude og tisse inden sengetid og har så sovet hele natten uden at vippe med et knurhår.

Til morgen stavrede han ud i haven, gjorde sig ren og væltede så tilbage i seng.

Tænker ikke, at der bliver meget aktivitet at spore på webcamet i dag 🙂

Jeg skal passe Jack nogle dage sidst i maj og det ser heldigvis ud til, at det kommer til at gå rigtig fint.

Legen kan se lidt voldsom ud, men er ganske fredelig og altså meget trættende.

Bob og jeg gør os i forskellige reklamer på IG. Mon ikke jeg skulle prøve forhandle en lille model/fotograf kontrakt hjem – om ikke andet ville vi da sætte pris på lidt lækkert hundeudstyr som tak for lån af billederne eller måske rabat på næste køb 🙂

Øverst er det Styletails og nederst Vackertass Supply Co. Begge hundesenge er i øvrigt købt hos førstnævnte, som er et London baseret firma med lækkert hundeudstyr og super service.

PS: dette er ikke et sponsoreret indlæg – og de har spurgt om tilladelse til at bruge billederne

Mens byen først var ved at vågne, landede Bob og jeg hjemme efter en herlig morgentur ved Vesterhavet i selskab med Charlotte og hendes Wippet.

Jeg behøver sikkert ikke at sige, at Bob kom lidt til kort, når det gjaldt tempo – han forsøgte, det må man lade ham, men det var som om han ofte løb forgæves og hun forsvandt for ham uden han nåede at opfatte hvorhen.

Charlotte har, lige som jeg, tidligere haft bordeaux, så selvom dette var vores første møde, havde vi masser at snakke om.

Det gider Bob og jeg godt gentage 🙂

En af mine kolleger fortalte i går, at han havde købt hundehvalp, en Staffordshire Bull Terrier han. Det fortæller jeg min skrivebordsmakker til morgen.

– har den også sådan et misforstået ansigt?

Det måtte han lige uddybe, men det var det ‘sørgmodige’ udtryk, som mine hunde har haft/har han mente 🙂

Vi er helt enige om på kontoret, at den vordende hundeejer vinder en klar førstepræmie i fantasiløse hundenavne.

De sidste to han har haft hed Tulle og Basse – og denne her skal hedde Buller eller Bølle!?!

Det er selvfølgelig hans og familiens eget valg, men vi mobber ham alligevel (kærligt) med den totale mangel på fantasi 🙂

Som billederne viser er Bob efterhånden ret fortrolig med vandet.

Jeg er meget spændt på se om han også kan svømme. Til sommer. Jeg har hørt racen ikke kan, men jeg har også set flere eksempler på det modsatte.

Er det mon som med humlebien… den bør ikke kunne flyve, men det ved den ikke!

Jeg fik sorteret lidt i hundenes gamle ting og samlet en sæk, der kan ryge på lossepladsen. Der er ingen grund til at gemme på ting i str XXXL, når man har en hund, som aldrig bliver andet end str. small.

Legetøjet blev dog gemt og Bob har fået fyldt nye ting i sin kasse.

En bold med en snor var det fedeste fund.


PS: se venligst bort fra al mosset

I eftermiddag får vi besøg af Onkel Jack for første gang efter han er blevet kastreret. Det bliver lidt spændende at se om det har lagt en dæmper på hans adfærd eller om det tager lidt længere tid for hormonerne at fordufte.

Det ville være så dejligt, at de to bare kunne gå i spænd, så vi altid har både en god legekammerat og en pasningsmulighed.

Jeg vil lige skynde mig at sige, at der ikke er ondt skabt i Jack, men han var bare så højt at oppe at køre, at det ville blive en prøvelse for alle, hvis de to hunde skulle være sammen mere end en tur ved stranden.