Min næse er ikke ret stor… tværtimod faktisk. Og alligevel har den en vis evne til at rage for langt frem eller stikke ned i noget, hvor den intet har at gøre.

Oftest sådan i overført betydning, men indimellem også rent bogstaveligt. Det er ikke længe siden jeg bankede den så hårdt ind i “noget”, at jeg troede den var brækket og i dag fik den endnu en hård medfart. Denne gang af den rødhårede som nikkede mig en ordentlig skalle på vej ind i bilen.

For pokker det gjorde ondt.

Og som belønning for dén blodtud fik hun et lækkert kalveunderben.

Sådan er livet så fuld af paradokser.

Nu ved jeg i hvert fald hvor jeg ikke skal bo… 59 forskellige hunderacer er uønskede i boligblokkene Skelagergårdene i Aalborg.

Der gøres i artiklen opmærksom på at listen er en kopi af boligselskabets egen liste… og det tror jeg på!!!

Nr. 26 på listen er “Dogye de Bourdeux”… jaaaa muligvis burde jeg føle mig truffet. Men den rødhårede er jo en Dogue de Bordeaux… så måske er det en eller anden blanding af en art de mener :-/

Den liste oser langt væk af, at de ikke aner en kæft om hunde. Engelsk Bulldog og Miniature Bullterrier forekommer endog to gange, så de må være ekstra farlige og forbudte.

Vorherrebevares en gang makværk.

Har de så mange problemer i området - og det tror jeg på de har - så havde et generelt forbud mod at holde husdyr været mere fair og sikkert også mere spiseligt for alle.

Der skal ikke herske nogen tvivvl om, at Arabella er glad for sin Fatboy. Der bliver fyldt krøyerkugler på flere gang om året og det er fordi den bliver brugt. Meget.

MEN. For sådan et er der også. Den skal vaskes med forsigtighed, hvilket vil sige ved 30 grader. Og det er altså bare ikke nok til at holde den ren og lugtfri. Brugeren er en hund som uden at blinke med et øje går i seng med snavsede poter og våd pels.

Tager du chancen og hæver temperaturen til blot 40 grader smuldre den indvendige belægning og stoffet bliver tyndt og er ikke længere vandtæt. Det punkt er vi forlængst forbi og der er stort set ingenting indvendig mere.

Træls. Og prisen på sådan en fætter taget i betragtning… rigtig træls! Det bør de kunne gøre bedre.

Jagten på et alternativ er indledt. Jeg har allerede kigget Bia Bed, men hvis du nu har et helt fantastisk forslag hører jeg gerne fra dig. Og hav lige i mente, at hun er vejer ca. 50 kg. så et tæppe henne i hjørnet er altså ikke  fyldestgørende som seng.

 Hun bliver forresten 5 på søndag… så hun fortjener vel også lidt ekstra

Dagens fødselar og min (tidligere) bedste ven havde i dag, udover den obligatoriske fødselsdagskage, medbragt en posefuld aflagte tennisbolde. Til den rødhårede. De faldt i rigtig god jord, særligt hos hendes matte, som nu for en stund slipper for at lede efter pinde at kaste med nede ved fjorden – og sådan en neongul bold er, udover den er nem at kaste, også til at få øje på. Tak dear.

Det har været en hektisk dag på jobbet. Altså bortset fra, at vi brugte en times tid på at fejre min kollega og hygge os med morgenbrød og kaffe. Men udover dét har det været hektisk. Ind imellem har jeg en anelse svært ved at finde grænsen for, hvad der ligger inden for mit arbejdsområde, hvad jeg skal/må bruge tid på, engagere mig i og hvad jeg ikke skal.

Jeg tror, jeg skal have ham min chef til, at definere de grænser, så jeg ikke pludselig har sagt ja til noget, som reelt bør ligge i en anden afdeling, blot fordi det er nemmere at gøre det selv, fremfor at slås for at få de rette til det.

…

Duften af grill siver ind af mine åbenstående vinduer… jeg tror bare, jeg smække vinduerne i og spiser min koldskål!

God onsdag

Jeg har været på skovtur med mobilen i lommen og Endomondo tændt… hvor smart er det ikke lige.

Den tracker tid, distance, kalorieforbrug, hastighed… den tegner rute, laver grafer og fører statistik. Og til sidst, når man er vel hjemme og trykker “stop” uploader den hele pivtøjet til endomondo.com.

Jeg havde kamera og selvfølgelig den rødhårede med, så gennemsnitshastigheden skal man ikke lægge for meget i. Vi tog os nemlig tid til at fotografere og holde adskillige tissepauser (man er vel i løbetid).

Jeg har godt nok ikke forbrændt nogle burgere endnu, men måske kan jeg tillade mig en lille is i aften. Lille sagde jeg (-:

Da vi nåede de 5-6 kilometer lød den rødhårede omtrent som om hun var døden nær. Og da vi kom forbi en plet græs med en smule skygge smed hun sig ned og så kunne jeg lokke alt jeg ville… hun var ikke til at rokke.

Og hun væltede ikke bare på græsset, men også helt tilfældig ned i en mødding med, hvad jeg tror er “brugt halm” fra kaniner… så nu stinker hun værre end (…)

Løbetid eller ej… hun ryger lige lukt i fjorden i aften!

I dag begyndte 3 ugers cirkus med bukser, bleer og forsøg på at overtale den rødhårede til at beholde begge dele på.

Vi har allerede været anledning til postyr i kvarteret. Vi havde en ældre dame og hendes dejlige Collie lige i hælene på vores morgentur og den stakkels kone mente at hunden de næste 3 uger ville have kuller. Det er lige før jeg tror, det er nemmere at være ejer af tævehunden

Jeg var for et år eller to siden af den overbevisning at den rødhårede skulle sterilliseres, for at slippe for besværet med løbetider, men et kald til dyrlægen og en pris på kr. 4200 fik mig på andre tanker… SÅ besværligt er det trods alt heller ikke.

Engang MÅ jeg bare eje sådan en Engelsk Bulldog.

Poden og jeg har filmen Hachi: A Dog’s Tale

En fantastisk historie om den smukke Japanske Akita Hachi, der ved et tilfælde havner i hænderne på den kærlighedsfyldte professor, Parker Wilson. Det er en beretning om et venskab, der førte til hunden Hachi’s ensomme, men utrolige skæbne.

Hachi følger hver dag sin ejer til togstationen og henter ham igen, når han kommer hjem. Hver dag sidder Hachi på den samme plads foran udgangen i venten på sin elskede ejers hjemkomst. En dag dør Professoren og kommer derfor ikke hjem. Men Hachi, som på dette tidspunkt er 18 måneder gammel, er trofast og loyal – og hver dag de næste 9 år sidder han samme sted foran togstationen og venter på sin herre.

Historien er autentisk og fandt oprindeligt sted i Japan i 1924. Den har gjort så stort indtryk på den japanske befolkning, at Hachi den dag i dag er et ægte ikon og symbol på loyalitet og trofasthed.

Der er rejst en broncestatue på pladsen, hvor Hachi tilbragte ventetiden helt frem til sin død i 1935.

Endelig fredag. Klokken nåede kun lige at blive 13, før jeg stemplede ud fra jobbet og kørte nordpå. Poloen blev pakket med det samme… med hund og kamera og så kørte vi mod Vesterhavet.

Det blæste en hel pelikan og Vesterhavet er et imponerende syn sådan en dag. Jeg elsker at gå deroppe, når elementerne raser. Ikke mindst fordi ingen andre begiver sig derop sådan en dag, så vi har stranden fuldstændig for os selv.

Når man ser verden gennem en kameralinse kan der ske uventede ting og alt imens jeg var nede på hug for at fotografere den rødhårede, lykkedes det mig, at blive overrasket af en bølge så mine bukser blev våde helt op på lårene og jeg fik fyldt gummistøvlerne med vand. Heldigvis på vejen hjemad for badevandstemperaturen er fortsat lav, skal jeg lige hilse og sige

Poden gør mig selskab i aften. Vi skal hygge, se sjove film og grine fuldstændig uhæmmet, som kun vi to kan

Hav en rigtig dejlig fredag…

Design dit eget halsbånd… og hvorfor ikke… det behøver jo ikke være så’n kedeligbrunlæderhalsbåndagtigt det hele.

Poden og jeg har været i gang hos Minxdesign og klædt den rødhårede på i pink, sort og og regnbuestriber… og mon ikke nok det skal vække opsigt i  hundeskoven :-)

Jeg har gaflet denne artikel fra Videnskab.dk - et vigtig indlæg i debatten om den nye hundelov omend den kom en kende for sent.

…

Loven mod muskelhunde bygger bl.a. på en lille politirapport fra Ishøj. Et nyt speciale tegner et unikt billede af politikere, der lovgiver på et løst grundlag udelukkende ud fra mediernes dækning og befolkningens frygt – og uden hensyn til fakta.

»TO MUSKELHUNDE GIK AMOK: De ville dræbe Sille og Ronja!«

»Bidt halvt ihjel!«

»Muskelhund dræbte lille Chico!«

Du har uden tvivl hørt nogle af de vilde historier om lemlæstede og dræbte ofre for muskelhunde, om det er så er børn, voksne eller andre hunde.

Især i 2009 og 2010 boblede mediegryden over med rædselsfulde beretninger, og da det samtidig virkede som om, der bare kom flere og flere muskelhunde til, skred politikerne ind og forbød 13 hunderacer.

Loven kan pilles totalt fra hinanden
På overfladen virker det som en fornuftig beslutning at indføre et forbud. Når farlige kamphunde bider løs i gaderne, giver det jo mening at fjerne dem, så vi alle sammen kan gå i fred.

Men når man kigger nærmere på de argumenter og den viden, som ligger til grund for forbuddet, fordufter logikken så hurtigt som en kåd tæve i løbetid.

Sådan lyder det fra Cecilie Thorslund, der som den første har dykket ned i baggrunden for hundeloven og har beskrevet sine spektakulære opdagelser i et speciale, bedømt til topkarakteren 12.

»Regeringen har brudt med 80 års tradition inden for hundelovgivning ved at droppe dokumentation. Hvis man kigger på de saglige argumenter, kan man pille loven fuldstændigt fra hinanden. Det har været vigtigere at vise handlekraft, end at sørge for, at man traf beslutninger på et ordentligt grundlag,« konkluderer Cecilie Thorslund, der har lavet sit speciale på Socialvidenskab ved Roskilde Universitet (RUC).

Andre lande har droppet hundelov pga. ringe effekt
Cecilie Thorslund hæfter sig ved tre punkter:

1. De 13 racer af muskelhunde – med Pitbull terrier og Amerikansk staffordshire terrier (Amstaff) som de mest kendte – tegner sig kun for 6 procent af de 5.000 hundebid, som årligt bliver registreret i Danmark. Til sammenligning står schæfere, rottweilere og gravhunde for i alt 78 procent.
    
2. I Holland, Skotland og Italien har man haft en tilsvarende lov mod de største og stærkeste hunde. Erfaringerne fra de tre lande viser, at man hverken begrænser antallet af bid, får færre alvorlige ulykker eller for den sags skyld gør befolkningen mere tryg med et forbud.
    
3. De tre lande har endda valgt at ophæve loven igen, fordi den ikke har haft nogen effekt.

»Og ud fra det jeg har set, er der ingen grund til at tro, at forbuddet skulle have en større effekt i Danmark,« bemærker Cecilie Thorslund.

En sporhund går på jagt…
Et af de værste eksempler på sløseri i lovgivningen knytter sig til et særligt tal, som stadig bliver refereret ivrigt i debatten om muskel- og kamphunde.

Ifølge mange medier – og grundlaget for hundeloven fra 2010 – gemmer Danmark på 20.000 af de upopulære hunde.

Men i Danmark er langt fra alle hunde registreret, så hvor stammer tallet fra?

Cecilie Thorslund besluttede sig for at stikke snuden i sporet og via aktindsigt snuse sig vej tilbage til den oprindelige kilde.

Ishøj kommer i fokus
Det viser sig, at tallet stammer fra DR, som har fået det af Dansk Kennel Klub.

Kennelklubben har skelet til den eneste kendte optælling fra Ishøj, hvor det lokale politi over to dage lavede et forsøg med at stoppe mennesker på gaden med en hund, som »så farlig ud« – især hunde af de 13 racer, som nu er forbudt – for at undersøge, om hunden var registreret.

I alt blev 54 hunde undersøgt. Kun hver fjerde hund var registreret hos Dansk Hunderegister.

Vildt regnestykke sætter tal på muskelhunde
Erfaringerne fra den lille tilfældige undersøgelse i Ishøj bruger Dansk Kennel Klub, da klubben over for DR skal anslå antallet af muskelhunde i hele landet.

Tanken er ifølge Cecilie Thorslund, at når kun ¼ af hundene i Ishøj er registreret, så kan man bare tage antallet af registrerede hunde hos Dansk Hunderegister og gange det med fire; så får man antallet af hunde i hele landet.

Så tænkt, så gjort: I 2009 havde Dansk Hunderegister omkring 6.000 muskelhunde i protokollerne. Det tal blev ganget op til 24.000. For dog at sætte tallet lidt konservativt, runder kennelklubben ned til 20.000.

Tallet er siden blevet refereret hyppigt i medierne – men langt værre: Det er blevet brugt som argument i en betænkning, der er grundlaget for loven mod muskel- og kamphunde.

»Den lillebitte politirapport bliver pludselig til et stort og bærende argument for loven, fordi så mange hunde kan skabe mange problemer. Men ingen sætter på noget tidspunkt spørgsmålstegn ved tallet, og der er ingen reference til yderligere undersøgelser i betænkningen,« forklarer Cecilie Thorslund, som bl.a. har analyseret udskrifter af alle de politiske diskussioner og af kommunikationen med organisationer, som var med i beslutningsprocessen.

Politirapport er »absurd« dårlig kilde
Ishøj er på grund af mange indvandrere og socialt dårligt stillede mennesker næppe en repræsentativ kommune for hele landet.

Men selv hvis tallene fra den tilfældigt udførte politirapport virkelig kunne sige noget om resten af landet, ville den ifølge Cecilie Thorslund stadig være usikker at læne sig opad.

»Jeg vil mene, at politirapporten er en næsten absurd kilde på grund af sine racistiske formuleringer og tilfældige oplysninger som f.eks., at hunden er ’potensforlængere’ og ejet af ’personer med anden etnisk baggrund end dansk eller andre personer med ringe selvværd’. Den er med andre ord ikke helt objektiv.«

»Jeg blev faktisk forskrækket over, at der kunne være så dårlig dokumentation for noget så vigtigt som en lov, der berører tusindvis af mennesker og hunde, og det er bare ét eksempel på det manglende vidensgrundlag i hele denne her proces,« siger Cecilie Thorslund.

Politiet i Ishøj bemærkede i øvrigt ved samtlige møder i Ishøjs gader, at ejeren tilsyneladende havde kontrol over sin hund.

Stor modstand mod hundeloven
Cecilie Thorslund understreger, at Dansk Kennel Klub er imod forbuddet mod de 13 hunderacer. Det samme gælder alle de andre organisationer og interessenter, som blev hørt.

Modstanden var massiv, fordi alt tyder på, at ejeren i den modsatte ende af hundesnoren har afgørende indflydelse på hundens temperament. Og det nytter jo ikke noget at forbyde særlige hunderacer, hvis ejerne bare kan købe nogle andre hunde og gøre dem lige så vilde.

Til specialet har Cecilie Thorslund interviewet flere mennesker med en forkærlighed for muskelhunde. Alle er imod loven, og flere af dem fortæller, at de vil omgå den, enten ved illegalt at købe ulovlige hunde, f.eks. i udlandet, eller ved selv at avle hvalpe med racer, de holder af.

De få, men illustrative, interview løfter en flig af sløret for, hvorfor tidligere forbud herhjemme og i udlandet har haft ringe effekt, og sådan nogle input kunne politikerne have brugt, da de traf beslutning om at indføre et forbud.

Eksperterne blev overhørt
Politikerne valgte den modsatte vej og overhørte eksperternes råd om f.eks. at indføre et kørekort – krav – til hundeejere. I stedet lød beskeden til medlemmerne af hundeudvalget, herunder Dansk Kennel Klub, Rigspolitiet og Dyrenes Beskyttelse:

Skaf os en liste med de hunde, vi helst skal forbyde.

»Det er en trist misforståelse hos mange, at hundeudvalget selv har ønsket et forbud, for det var faktisk noget, det blev tvunget til. I betænkningen lægger medlemmerne stor vægt på, at de synes, det er en dårlig idé, men når politikerne vil have alternativer, så ridser de selvfølgelig sådan nogle op.«

»Regeringens melding til udvalget viser, at den allerede havde besluttet, hvad der skulle ske, før udvalget havde gjort sit arbejde, og det er endnu en årsag til, at jeg tolker denne her sag som ren signalpolitik fra regeringens side. Det gælder om at vise, at man handler. Men man handler altså ud fra frygt og ikke ud fra fakta,« understreger Cecilie Thorslund.

Christian 7. lod sig påvirke af erektion
Politikerne kan om ikke andet glæde sig over at være i samme båd som store regenter i dansk historie.

Den hårdtarbejdende Cecilie Thorslund har oven i alt det andet papirarbejde været i Rigsarkivet for at finde ud af, hvordan vi historisk set har betragtet hunde og lovgivet imod dem.

Hun nævner et eksempel fra 1769, hvor kong Christian 7. med en forordning krævede, at alle hunde ville blive aflivet, hvis de ikke blev holdt i snor.

En enkelt hændelse hos en anerkendt læge havde nemlig fået det gode borgerskab op af stolene. En ung patient med hundegalskab var troppet op med store lidelser, kun iført et lagen. Og under lagnet: et ordentligt, erigeret lem, der forargede alle andre respektable patienter i venteværelset.

Man vidste allerede dengang, at hundegalskab primært kom fra flagermus og rotter, men fordi den unge patient fik så meget opmærksomhed for den amoralske rejsning i offentligt rum, måtte kongen tydeligt skride til handling.

»Christian 7. afskrev al viden og dokumentation om hundegalskab og indførte et forbud for at tækkes offentligheden, og politikerne gør fuldstændigt det samme i dag. Denne her sag handler om muskelhunde, men det formentlig kunne lige så godt handle om burkaer, fængselsstraffe eller alt muligt andet,« bemærker Cecilie Thorslund.

Dobbelt så mange racer under observation
Hundeloven skal evalueres efter tre år. Det ligger allerede i luften, at den skal omfatte endnu flere hunderacer. 12 racer er allerede sat under særlig observation og kan blive omfattet af en senere lov:

• Anatolsk hyrdehund
• Bullmastiff
• Cane corso italiano
• Cao fila de sao Miguel
• Dogo canario
• Iberisk dogge
• Maremma
• Mastin espanol
• Mastino napoletano
• Polski owczarek podhalanski
• Rottweiler
• Staffordshire bull terrier

Listen kan ifølge Justitsministeriet senere blive udvidet til flere racer.

Fakta
Allerede i 1991 blev 2 af de 13 hunderacer – Tosa og Pitbull Terrier – forbudt i Danmark efter en lignende debat i offentligheden. Forbuddet har tilsyneladende ikke haft nogen effekt på antallet af bid eller frygten for muskelhunde.

Den nye hundelov trådte i kraft 1. juli 2010 med tre måneders tilbagevirkende kraft.

Den forbyder avl og ejerskab af 13 hunderacer:

1.) Pitbull terrier
2.) Tosa inu
3.) Amerikansk staffordshire terrier
4.) Fila brasileiro
5.) Dogo argentino
6.) Amerikansk bulldog
7.) Boerboel
8.) Kangal
9.) Centralasiatisk ovtcharka
10.) Kaukasisk ovtcharka
11.) Sydrussisk ovtcharka
12.) Tornjak
13.) Sarplaninac

Schæferhunden var faktisk en central del af den politiske debat, fordi den populære hund tegner sig for 1/3 af alle bid fra registrerede hunderacer herhjemme. Det svarer procentvis til en større andel end f.eks. Pitbull. Ifølge Cecilie Thorslund reddede schæferen sig fri af hundeloven, fordi politiet benytter den som tjenestehund.