• Et øjeblik...

    Varme udsigter

    I de her dage er det okay, at være fattig… 5 minutter på cykel, så er jeg ved stranden og kan nyde et vejr, der faktisk er bedre end i Sydfrankrig.

    yr_no

    Det er da ret meget i orden, når det nu ikke er plads til flybilletter i budgettet (:

    Der er fortsat 6 arbejdsdage tilbage før jeg holder sommerferie… selvom juli måneds selvbestaltede seniorordning også har føltes som en slags ferie. Lange weekends og korte uger i kombination med det lækre vejr har gjort sommeren rigtig lang og rigtig dejlig.

    Jeg tænker, at det ikke er sidste gang, at jeg benytter mig af den model til afvikling af feriedagene.

    Der er stille på kontoret. Lidt for stille efter min mening. Tiden har været brugt på at nå til bunds i de bunker vi ikke når til daglig. Der er ryddet op på lageret, i depotrummet og i skuffer og skabe…

    – og der er fortsat 6 arbejdsdage tilbage 😕

  • Eyecandy

    Et skridt ned af temperaturstigen…

    Temperaturen har været en del mere tålelig i dag. Og trods den lidt kølige luft, har det været dejligt at tage en tur omkring skovsøen, mens solen gik ned.

    Der vokser store “tuer” af disse gule liljelignende blomster. Min botaniske viden er desværre temmelig begrænset, så jeg kan ikke fortælle hvad de hedder.

    Men smukke er de!