I går stod der et par kvinder og ringede på min dør. De lugtede langt væk af Jehovas Vidner, så jeg fortsatte derfor med mine gøremål og ignorerede deres fortsatte ringen.

Det forvirrede dem en anelse for de kunne jo tydeligt se mig der i køkkenvinduet. De forlod min dør, men blev stående udenfor, snakkende og skulende indtil en af dem dristede sig hen og smed noget i min postkasse.

Jeg tror ikke, de er vant til så åbenlys en “kold skulder”. De har været er før, fået et klart “nej tak” – men det kryds der blev skrevet på min dør, er åbenbart ikke læseligt mere.

Jeg hentede deres lille skriv ind sammen med den anden post i dag

Kan det lade sig gøre at få et godt familieliv? Ja det kan det iflg. Jehovas Vidner, hvis man følger nogle enkle og middelalderlige regler, bl.a.

Hustru: “Hav dybt respekt for din mand” – Efeserne 5:33
En hustru bidrager til familiens lykke ved at hjælpe sin mand med at bære hans store ansvar. Det var Guds oprindelige hensigt, for han sagde at hustruen skulle være “en  medhjælp”…

Og så læste jeg ikke længere…

I mine yngre dage havde jeg sikkert lukket op og fundet det morsomt at diskutere med dem, provokere dem. Men jeg gider ikke mere.

Grundloven garanterer talefrihed, men den garanterer ikke at nogen gider høre på dig.