• Hønefædre…

    Er mænd mere pyldrede (og blåøjede), når det gælder deres teenagebørn og specielt deres teenagedrengebørn end kvinder er?

    Jeg spørger, fordi jeg kender et par mænd eller tre, som er fædre til sådan nogle knægte i konfirmationsalderen.

    De er usædvanlig blåøjede, når det kommer til hvad de tror deres drenge har prøvet og de er usædvanlig pyldrede med, hvad de tror deres drenge kan og må. I mine øjne behandler de dem som om de var 8-9 og ikke de 13-14 år de faktisk er. Noget jeg stort set ikke hører/ser hos kvinder med unger i samme alder.

    Selvfølgelig er der kameler, der skal sluges undervejs… af og til store kameler… men man er squ også nødt til, at turde slippe de unger ud i livet. Er man skide bange for det, tænker jeg, at det er fordi man tvivler på det forarbejde man har gjort er godt nok.

    Da jeg i foråret antydende, at de sikkert har lugtet til alkohol på deres blåmandag fik det panikken frem i deres øjne… det tror de bestemt ikke… de lugtede overhovedet ikke af spiritus da de kom hjem… OMG… hvor blåøjet har man lige lov at være?

    En bekendt fortalte mig i går, at hans knægt på 13 SELV kunne tage bussen til en by, der ligger 35 km væk… det blev fortalt på en måde som om knægten på egen hånd havde rejst jorden rundt (mon det lykkedes mig at se tilpas imponeret ud) (:

    Jeg har, og har altid haft, en tyrker tro på, at der ikke er noget Poden ikke kan selv. Heller ikke når det gælder, at tage ansvar for sig selv og sine egne handlinger. Hun har aldrig svigtet min tillid, hun overholder de aftaler vi laver og hun har aldrig stillet spørgsmål til de få “nej’er” hun har fået (hun ved jeg er urokkelig).

    Til gengæld for det har hun fået en frihed som mange af hendes kammerater har misundt hende gennem hendes teenagetid. Ikke sådan at forstå, at hun bare har kunnet givet los og leve de vilde liv fra hun var tretten. Slet ikke. Men jeg tror på at man skal vælge sine kampe med omhu og som forælder gøre op med sig selv, hvad man absolut ikke vil have de kaster sig ud i og så stå fast på det – og så give lidt line på de ting man måske ikke bryder sig om, men som man godt ved, er uundgåelige (selvom det koster et par kameler).

    Mange af Nannas kammerater har været pakket ind i vat, men lur mig om ikke de unger alligevel har gjort alt det “forbudte” og lidt til bag deres forældres ryg (det ved jeg de har) og bagefter løjet om det.

    Børn kan så utroligt mange ting, hvis man tør give dem lov.

    0
  • Mavebobler

    Overetagen summer af musik, tøsefnisen og glad forventning. Der dufter af parfume og der indtages håndmadder og Mokaï. De er snart klar til stor elevfest og alle sejl er sat til for at være toplækker. Den sidste tid har der været en del “love in the air” og han kommer også i aften…

    Godt nok er jeg blevet en halvgammel pige, men de sommerfugle de tøsepigebørn har i maven lige nu, kan jeg sagtens huske. Faktisk er det kun nogle få år siden, jeg selv oplevede den igen. Forelskelsen og det der følger med. Forresten rigtigt dejligt at erfare, at den slags mavebobler ikke behøver være at afsluttet kapitel… selv om man er 40+… men den romance endte inden den blev. Gad vide hvor vi havde været hvis…

    Nå det var dengang… og i dag kan jeg få lov at agere chauffør 😕

    0