-
På bagsiden af Urd
Jeg er ikke sådan bange af mig, men jeg skal blankt erkende, at jeg ikke var helt tryg ved at ligge i min seng oppe på kvisten, mens Urd fejede hen over byen.
Den kom så præcist ind på mit lille hus, at det føltes som om taget lettede.
Jeg kunne mærke vindstødende rykke i huset og var lidt spændt om noget var ødelagt.
En tur omkring huset og rundt i byen her til morgen afslører heldigvis ikke større skader. Ikke engang min overdækkede terrasse, som ellers længe så ud som om den ville bukke under for presset, har taget skade.
Tang i gaderne viser, at vandstanden i fjorden har været høj i løbet af aftenen og natten, men er nu faldet så meget, at vandet er tilbage i fjorden, hvor det hører til.
Ellers er eneste synlige tegn på stormen er nogle nedfaldne grene, lidt væltede krukker og småting, der er fløjet rundt i byen.
Så vidt jeg kan se i morgennyhederne, er vi sluppet heldigt.
-
Hold på hat og briller
Hverken politiets advarsler eller ti vilde heste kunne holde mig hjemme i dag.
Jeg holder meget af de lejlighedsvise storme, der kommer forbi – på alle måder og i alle livets forhold – man mærker man lever, når det hele ikke bare er solskin og leverpostej.
Vi tog mod Egon med åbne arme… lige der hvor han gik i land.
Ved vestkysten.
Stranden plejer at være 100 meter bred på det her sted – i dag var den max et par meter og der var ikke meget plads at gå tur på.
Vi ankom ved middagstid. Cirka samme tid som Egon. Det var vildt, trods det at han på det tidlige tidspunkt sikkert blot var en kuling.
-
En blæst i et glas vand
Arjmen det er det helt vildt, som medierne kan piske en helt hysterisk stemning op på grund af et blæsevejr.
Jeg skal til juleafslutning i sløjd og jeg tænker, at det bliver gennemført… Bodil eller ej… hvis altså Husflid Skolen står der endnu.
Midtergade i Hals var, som billedet viser, stille og stemningsfyldt i eftermiddag og der var ingen tegn på at en storm var undervejs.
Jeg kan godt høre, at det er blæst op derude nu, men lad os nu se om det bliver så slemt som mediehysteriet antyder.
Jeg kunne nu godt have ønsket mig, at den i stedet havde passeret i weekenden så vi havde kunnet komme ud i den med hunde og kamera (:
-
Bodil kommer
Set på Facebook i dag (:
De vigtigste huskeregler under en storm:
– Bind børnene fast til trampolinen, så finder du begge dele samlet.
– Skriv navn, adresse osv på de ting som du regner med flyver væk, skriv det også gerne på russisk, polsk, lettisk, litauisk og estisk, da tingene sandsynligvis ender derovre.
– Fjern samtlige tagsten, på den måde undgår du at diskutere med forsikringen hvorfor fanden de blæste af…
– Læg bunken med visne blade strategisk rigtig, så de blæser over til naboen.
– Fæld samtlige træer i haven, på den måde styrer du selv hvor de vælter hen.
– Introducer svigermor for ‘kite-surfing’, hun ender dermed også i Østeuropa. Hende skal du dog ikke skrive navn på!Glædeligt blæsevejr til jer!
-
Apropos snestorm
En mand er som en snestorm.
Du ved hverken, hvornår den kommer, hvor mange centimeter du får eller hvor længe det varer …Det ser ud til vi går fri af snestormen i Nordjylland. Godt det samme. Vi har fået nok sne denne vinter.
Til gengæld er vi ikke gået fri af stormen. For pokker den lille røde hus har knaget i nat. Da jeg gik i seng i aftes var jeg lidt spændt på, om jeg ville blive holdt vågen af en urolig Ninja – men tilsyneladende har det ikke været stormen hun tidligere har været urolig over, men – som jeg også regnede med – den hyletone den har skabt i badeværelsesventilatoren på Tingbakken.
I nat har det eneste jeg har hørt til hende en højlydt og tilfreds snorken.
…
Til morgen måtte jeg bruge ekstra tid på at agere hundefanger. Vi mødte nemlig en herreløs gul labrador, som løb forvildet rundt på Aalborgvej, så efter at have afleveret Arabella hjemme gik jeg ud igen bevæbnet med snor og godbidder. Men selvom om jeg fandt hunden lykkedes det ikke at lokke den til mig. Den var både sky og forvirret.
Jeg håber for både hund og ejer, at den er fundet hjem ved egen hjælp.
-
27 m/s i middelvinden
Det er muligt, at DMI mener, at stormen skulle kulminere omkring middagstid i dag. De skulle lige komme forbi markvejen, hvor den rødhårede og jeg netop har været på tur. Den vind jeg var ude i tidligere på dagen er intet mod, hvordan her er lige nu.
Vi tog turen ned af markvejen – her var mindst risiko for flyvende genstande og væltede træer – tilgengæld var der heller intet til, at skabe bare en smule læ for blæsten fra vest. Vildt. Simpelthen!
Det er godt, at både hund og ejer er af en vis tyngde – ellers var vi vist lettet fra jorden!
.