• Pengeplante

    Pilea Peperomioides (også kaldet Parasolpilea, pengeplante, missionærplante) blev genfundet af en norsk missionær Agnar Espegren i 1945 i Yunnan, da han var på flugt fra Hunan provinsen. Den voksede på et meget begrænset område i af Tsangshanbjergene på skyggefulde, humusklædte kampesten i 2.800 meters højde nær den gamle by Dali. Da der kan forekomme sne i de egne, tåler den formentlig temperaturer ned til frysepunktet.

    Espegren tog via Indien nogle stiklinger med til Norge i 1946, og derfra har den spredt sig rundt i Skandinavien, ved at man giver aflæggere videre til venner og bekendte. Da planten er formeret ved stiklinger igennem 60 år, er de planter vi ser i dag genetisk set identiske med den, som Espegren plukkede i 1946, så disse planter er mere end 60 år gamle.

    IMG_4980

    Jeg har kigget længe efter sådan en pengeplante. Synes den er så fin og oprindelseshistorien bag den er jo også sjov – desuden beskrives den som ‘nøjsom og hårdfør’, hvilket er en nødvendighed i mit hjem. Det er ikke en man finder i ret mange blomsterforretninger, men netop en, der spredes ved at aflæggere skifter hænder.

    Jeg har fået ovenstående lille fætter og håber, at den kan blive stor og stærk og give nye aflæggere.

    0