Pengeplante

Pilea Peperomioides (også kaldet Parasolpilea, pengeplante, missionærplante) blev genfundet af en norsk missionær Agnar Espegren i 1945 i Yunnan, da han var på flugt fra Hunan provinsen. Den voksede på et meget begrænset område i af Tsangshanbjergene på skyggefulde, humusklædte kampesten i 2.800 meters højde nær den gamle by Dali. Da der kan forekomme sne i de egne, tåler den formentlig temperaturer ned til frysepunktet.

Espegren tog via Indien nogle stiklinger med til Norge i 1946, og derfra har den spredt sig rundt i Skandinavien, ved at man giver aflæggere videre til venner og bekendte. Da planten er formeret ved stiklinger igennem 60 år, er de planter vi ser i dag genetisk set identiske med den, som Espegren plukkede i 1946, så disse planter er mere end 60 år gamle.

IMG_4980

Jeg har kigget længe efter sådan en pengeplante. Synes den er så fin og oprindelseshistorien bag den er jo også sjov – desuden beskrives den som ‘nøjsom og hårdfør’, hvilket er en nødvendighed i mit hjem. Det er ikke en man finder i ret mange blomsterforretninger, men netop en, der spredes ved at aflæggere skifter hænder.

Jeg har fået ovenstående lille fætter og håber, at den kan blive stor og stærk og give nye aflæggere.

5 Comments

    • Mette

      Er det denne her pengeplante du mener?

      Hvis du bor i Nordjylland har de denne Pilea Peperomioides hos ‘Stakladen’ på Halsvej 🙂

    • Mette

      Denne er også en aflægger fra et smukt eksemplar… jeg håber, at jeg kan holde liv i den så min bliver lige så fin.

      Jeg synes dog ikke der sker en fløjtende fis.. den er vist temmelig langsomt voksende!

      • Therese

        Min har fået sådan en “gødningspind” stukket ned i jorden. Ikke fordi den vokser meget hurtigt, men den har da fået en del flere blade siden jeg fik den.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *