• Et øjeblik...

    Påskeglad

    Kære Mette
    Ingen skal snydes for påskegaver.
    God påske

    Kærlig hilsen

    Arjmen altså, hvor glad blir man lige på en skala fra 1 – 10, når man finder sådan en hilsen i sin postkasse efter en lang arbejdsdag… 100 mindst!

    Så mens jeg ryger en lakridspipe sender jeg de kærligste hilsner og tusindmillioner tak til en vis Cirkusprinsesse.

    Tænk bare, at der findes sådan nogle mennesker derude – som man knap nok kender – der viser en så stor betænksomhed.

    – you made my day 🙂

  • Et øjeblik...

    Mission accomplished

    Operation Påskeglad er fuldført og pakken sendt. Jeg nåede det. Ganske som lovet. Jeg håber min pakke falder i smag, når den havner på den anden side af bæltet.

    Jeg har i øvrigt ikke selv modtaget noget – men det er jo heller ikke helt påske endnu – og måske er min påskehare bare lige så sent ude, som jeg selv er.

    Udover at påskepakken blev klaret, fik jeg også trimmet stålbørsterne. Tiltrængt, hvis du spø’r mig. Derefter aflagde jeg Friis et besøg og det var ganske som forventet ikke den store oplevelse. Det er bestemt et flot center, men meget fornyelse er der ikke at hente i de forretninger, der ligger der inde.

    Turen hjem gik inden om “Nadias sandwich” og på den måde var der nem og sund aftensmad til poden og jeg.

  • Et øjeblik...

    Høns skifter hænder

    Jeg kan se derude i blogland, at påskeglæden er begyndt at skifte hænder.

    Jeg er ikke kommet så langt endnu. Tanken er tænkt, men jeg vil længere hen, før jeg gør alvor af at få sendt og øhhhh… købt min gave. Helst vil jeg, at den ankommer i dagene lige op til påske. Så mangler du endnu at modtage, så fortvivl ikke… jeg skal nok nå det 🙂

  • Et øjeblik...

    Gul gave glæde

    Ja da, så skal vi til det igen… Operation Påskeglad… og Pernille er også i år tovholder 🙂

    Vil du også være med, så klik her for tilmelding og regler – og husk, man behøver ikke at have en blog for at være med.

  • Et øjeblik...

    Operation Påskeglad

    Jeg har modtaget navn og adresse på den person, jeg skal glæde med en påskegave. Om en 14 dages tid!

    Modtageren er en ung pige, der bor midt i København… og jeg tror, jeg har fundet det helt rigtige – indkøbt i en rigtig svinestald. Bare rolig, det er hverken levende eller ildelugtende 😉

    Alligevel er jeg ærligt talt lidt spændt på, om hun deler smag med en nordjysk bonderøv som mig 🙂

    (188 deltagere er med i Operation Påskeglad skriver Pernille – det er da sjovt og superflot at så mange “påskeæg” skal skifte hænder inden længe)

    .