• Five down two to go

    Jeg er nået til nr. fem i rækken af Oscar film.

    I aftes var det vinderen ‘Moonlight’, der stod på programmet.

    Det er historien om den unge mand, Chiron, fortalt gennem tre perioder i hans liv: barndom, ungdom og voksenliv.

    Chirons kamp for at finde sin plads i tilværelsen formes af de mennesker, han møder og de øjeblikke han gennemlever i et af Miamis hårdt belastede kvarterer.

    Fra en ludfattig barndom med grov mobning og en opvækst hos en crackafhængig mor over ungdommen, hvor vold og spørgsmål om seksualitet presser sig på, til et voksenliv hvor han må genforhandle sin identitet og tage ejerskab over sit eget liv.

    Det er ikke uden grund den vandt Oscar’en for bedste film. Der er ikke noget, der ikke fungerer i den film. Overhovedet ikke.

    0
  • Oscar mode

    Jeg er gået i Oscar mode og har sat mig for at se hovedparten af de film, der er nomineret som årets bedste.

    Jeg har set La La Land og i aftes stod Manchester by the Sea på programmet.

    Dramaet ‘Manchester by the Sea’ handler om Lee Chandler, der må tage sig af sin nevø Patrick, da drengens far dør.

    Onklen er nu tvunget til at vende tilbage til den lille fiskerby i Massachusetts, som han ellers havde forladt af en årsag, og kæmpe for sit forhold til den unge dreng og fortiden med sin ekskone (Kino).

    Det er en meget smuk og helt utroligt velfortalt historie om at leve og leve videre, når det værste allerede er sket.

    Den er simpelthen skidehamrende godt skrevet og spillet.

    Casey Affleck fik Oscar’en for bedste mandlige hovedrolle. Velfortjent.

    Varm anbefaling herfra!

    0