• Reddet af en travetur.. og et kram

    ‘Nogen’ havde glemt, at vandstanden var for opadgående og en stor del af dagens travetur på Nordmandshage foregik med våde bukser til et godt stykke over knæet.

    Og jo, det var pisse koldt.

    281215

    Våde bukser eller ej… traveturen var helt nødvendig for mig på det, der blev endnu en moody onsdag.

    Den startede ellers godt, onsdagen… med et varmt kram af ham, der skulle låne bilen. Jeg blev måske en anelse betænkelig ved udlånet da han truede med, at fik han under 7  til dagens eksamen, ville jeg kunne samle ham op i dokken om en uge. Han forsikrede dog, at han nok skulle aflevere nøglerne til iGo inden (:

    Sidst på formiddagen tikkede resultatet ind: et meget overbevisende 12 tal. Jeg tvivlede ikke et et sekund. Han er knivskarp og gør ingenting halvt!

    281215-7

    Herefter gik onsdagen ned af bakke. Organisationsændringen i starten af 2015 har kørt mig længere og længere ud på et sidespor – fagligt – i forhold til de kolleger, jeg sidder på kontor med og dagligt har et tæt samarbejde med.

    Det frustrerer mig – især fordi jeg fornemmer, at grunden ligger begravet i samarbejdet mellem de to chefer. Eller det manglende samarbejde.

    281215-4

    De blåfrosne knæ, traveturen og endnu et kram gjorde det af med frustrationerne og jeg er klar til at lægge arm med resten af ugen…

    0
  • Sti’r dig glad på udsigten

    Jeg vågnede op med et tungt hoved og besluttede, at jeg ikke gad trave de 5 km ud af landevejen i dag.

    I stedet pakkede jeg Lillebror og Canon, og kørte til stranden.

    IMG_9339

    Vandstanden var lav og gummistøvlerne præcis lange nok til at nå ‘tørfodet’ over på den store af øerne og derfor endte vi med at gå helt ud til tvillingefyret. Det er ikke helt lovligt, at færdes her efter 1. april – men der var så dejligt og vi gik kun i vandkanten og forstyrrede ikke en eneste ynglende fugl. Jeg sværger.

    Vi sad længe i sandet og nød solen og synet af en lille flok sæler, der legede i vandet. Desværre var de udenfor kameraets rækkevidde. Den eneste, der kom indenfor søgeren var den sædvanlige linselus.

    IMG_9336

    Knap 2 timer og 8 km senere nåede vi tilbage til Poloen og kunne køre trætte hjem.

    I morgen er det atter til hverdag.

    Det bli’r godt.

    Trods alt.

    0