• Jeg prøver lige igen

    Sidste weekends citronfromage var ganske velsmagende, men alligevel ikke helt sød nok efter min smag.

    Wim anbefalede at prøve Arlas opskrift og det er den, der ligger til grund for denne weekends udgave.

    Den var meget enklere at lave, generede langt mindre opvask og er præcis lige så luftig som den, hvor æggene er delt i blommer og hvider, og rørt hver for sig.

    Antallet af æg er den samme, men her er brugt 100 g sukker i stedet for 65 g og den smule har gjort, at fromagen passer mine smagsløg langt bedre.

    Sprøjteposen har jeg ingen kontrol over, men jeg tænker at øvelse – også på det punkt – gør mester.

    0