• Copenhagen og retur

    Jeg elsker at besøge hovedstaden. De lækre forretninger, mangfoldigheden af mennesker, byens hektiskhed… men desværre var det ikke langt, jeg kom omkring denne gang. Hvis jeg nu siger Nyhavn – Toldbodgade – Amaliegade – Lille Strandstræde – Skt. Annæ Plads, så angiver det sådan cirka, den rute jeg har bevæget mig på.

    Jeg har dog besluttet, at Poden og jeg til sommer tager en tur – og så bli’r der tid til kanalrundfart, strøgtur og øl i Nyhavn sammen med et par københavner tøser jeg kender  – I promise!

    Lige så dejligt, det er at besøge storbyen, lige så dejligt er det, at slippe derfra igen. Mein Gott alle de mennesker og alle de biler. Spændende og dejligt i afpassede doser, men sådan en bonderøv som mig, har det alligevel bedst heroppe i det Nordjyske 🙂

    Jeg har weekend nu. Fredag blev en velfortjent (synes jeg selv) fridag. Og jeg har ikke lavet en skid. Overhovedet. Andet end at fjumre rundt på min nye mobil. Det tager vist et par dage før jeg har vænnet mig til, hvor følsom den er. Poden har tørret grinet af og hjulpet mig lidt. I det mindste er jeg glad for, at jeg fik hende til at ringe til mig som den første… ellers havde jeg squ ikke engang anet, hvordan jeg skulle gøre noget så banalt som at tage telefonen.

    Efter weekenden er jeg certificeret HTC Wildfire S bruger. Eller noget.

    [mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/copenhagen.mp3″ colors=”#a93436″]

    0