• Så tag dig dog sammen mand

    Jeg kunne godt ha’ fortalt ham det.

    Man går ikke ustraffet ud af et langt ægteskab og direkte ind i armene på en anden kvinde. Følelsesmæssigt ustraffet mener jeg. Uanset om man er den, der forlader eller den, der bliver forladt, følger der en helt naturlig sorg med en skilsmisse, som skal bearbejdes.

    Ved at kaste sig ud et nyt forhold skøjter man let og elegant hen over den sorg… og så rammer det som en dobbelt knockout, når det nye forhold også går i stykker. Og det gør det ofte. Ikke mange jeg kender, ønsker at agere krykstok for en skilsmisseramt mand/kvinde.

    Og mon ikke man ret hurtigt finder ud af, at det er med det formål man er blevet valgt.

    Jeg tror det.

    Misbruget var så småt begyndt at vise sit grimme ansigt de sidste år af ægteskabet, men er siden eskaleret voldsomt.

    Der er han nu. 6 år efter og helt nede på bunden. Ensom, forladt og for flov til at søge hjælp i andet end bajerne og vinen… som om alkohol nogensinde har afhjulpet nogen problemer overhovedet.

    Venskaber er forlist undervejs, jobbet hænger i en tynd tråd, familien lukker øjnene.

    Hans døtre og nuværende kæreste har forsøgt med en intervention. Men når han ikke selv vil erkende, at han har et problem er det nærmest umuligt at trænge gennem. Han ønskede ikke at søge professionel hjælp. Mente at det kunne han sagtens selv klare og det er selvfølgelig mislykkedes.

    Jeg kan være ligeglad.. han er ikke længere mit bord, men det gør mig uendeligt ondt på pigernes vegne og jeg bliver vred og ærgerlig over, at han med sit misbrug påvirker dem så meget, som han gør.

    Jeg håber, at projektet en dag lykkedes, at han kan samle sig selv op og blive den far han engang var og som de fortjener.

    alkohol_1-large

    0