• Mavebobler

    Lang lørdag

    Lørdagen bliver pludselig temmelig lang, når man har sat vækkeuret til at ringe kl. 5:30 og vælter ud i morgenmørket med Ninjaen… for så lidt senere at opdage, at det ikke er en arbejdsdag.

    Nåmen om ikke andet har jeg fået en masse praktisk fra hånden allerede. Og det på en dag, hvor jeg ellers ville have ligget og blæst balloner under dynen.

    Min indbakke både her og der fyldes med beretninger om forelskelser, dejlige mænd og skønne dates. Der er så livsbekræftende. Jeg bliver glad ned i maven på pigernes vegne og glæder mig endnu mere til min lørdag aften.

    Senere i dag starter jeg nemlig Poloen og kører nordpå.

    Også jeg har en date med en rigtig dejlig mand…

    Jeg havde en date med en rigtig dejlig mand… men indimellem sker der uventede ting og så må man bare aflyse.

    Jeg kører i stedet sydpå til bedstevennen. Han er forresten også en rigtig dejlig mand… bare på en helt anden måde (:

    God lørdag til dig (:

  • Et øjeblik...

    Hudløs

    En 6 timers arbejdsfredag skal overståes og så venter en tæt pakket weekend forude. Besøg fra nord, fightnight, babybesøg og hvad har vi..!

    Fredag aften er jeg som regel færdig som sanger efter en lang og travl arbejdsuge og det finder jeg heldigvis stor forståelse for. Selvom der hænger en i den anden ende af sofaen, forventes der ingen særlig opvartning. I stedet kan jeg være heldig, at blive taget med ud og spise, få hunden luftet og måske oven i købet få lov at ligge i arm, mens der flyder gode film gennem dvd’en.

    Lørdagaften skal Poden (hvis hun er hjemme) og jeg se hud… nogen vil sikkert kalde det boksning, men vi er nogen, der nyder at se (og diskutere kvaliteten af)… en bar og godt skåret mande überbody 🙂

    Og mens vi venter på det, kan vi da ta’  lidt forskud på glæderne med den her… endnu engang

    God fredag!

  • Et øjeblik...

    En duft af jul

    Mandagsfridagen sluttede på hyggeligste vis med hjemmebagte æbleskiver serveret med flormelis og julemarmelade lavet på jordbær, æble, stjerneanis og kanel.

    Efter sådan en overskudsdag, kan jeg vist lige klare de sidste tre arbejdsdage i år 🙂

  • Mavebobler

    Onsdagsfornøjelse

    Kaffe i solen på terrassen, akkompagneret af en flittig brumbasse og Søren Skos sprøde bløde stemme fra iPoden

    – absolut ikke den værste måde, at spendere en onsdag eftermiddag på.

  • Mavebobler

    Refleksion eller ej

    Sidste år ved denne tid udtrykte jeg mig således

    Jeg har ikke den fjerneste lyst til at reflektere over året, der er gået. Det har været et l**** år, rent ud sagt! Det skal glemmes hurtigst muligt – og der er kun én vej… ”gerade aus”!

    2009 blev bedre – heldigvis – og alligevel synes jeg, at jeg ganske ofte gennem året befandt mig på vej op ad bakke.

    Der var mange ting, jeg kunne ha’ gjort anderledes, mange ting jeg kunne ha’ undladt at sige, undladt at gøre… men det hjælper ikke at ærge sig set  i bakspejlet. Det er for sent at lave om. Og jeg har jo lov at håbe, at 2010 bliver vendepunktet. For mig. Jeg vil i hvert fald gøre mit.

    Jeg kom glad og positiv ind i det… så starten kunne ikke ha’ været bedre. Måske er det nu, det lykkes for mig!

    Kryds lige fingre, ikk’..?

    Fordi jeg selv kan og vil 🙂

  • Mavebobler

    Fri weekend

    Mens jeg traskede afsted i skoven, gik jeg og frydede mig over, at jeg i dag har fundet ro og glæde ved at være delemor – vel at mærke også i de weekends, hvor poden er hos sin far.

    Det første lange lange stykke tid synes jeg, det var helt forfærdeligt, når hun drog afsted med tasken over skulderen fredag efermiddag. Jeg havde svært ved at finde ro og synes jeg mest af alt brugte mine weekends på at vente… hvad jeg ventede på fandt jeg aldrig helt ud af.

    Jeg havde ikke levet alene i 17 år og jeg antager, at det ta’r tid at vænne sig til igen. Jeg mener… selvfølgelig kræver det tilvænning! Det ville vel være meget mærketlig andet.

    I dag trives jeg med det. Jeg kan boble helt over ved tanken om, at jeg hver anden weekend er fri til at gøre lige nøjagtig, hvad der passer mig, uden at skulle tage hensyn til andre end den rødhårede.

    Jeg er herre i mit eget liv..! Jeg klager ikke!

    PS: og så glæder jeg mig i øvrigt til hun vender hjem igen mandag 😀

  • Mavebobler

    Bare fordi…

    Humøret steg adskillige grader i dag. Bare fordi…

    Og jeg siger ikke mere… så bliver fortryllelsen bare brudt!

    (-og nu er det så Fru Bech… at du skal tage dig lidt sammen, så udviklingen fortsat er i positiv retning)

    Jeg må hellere skynde mig at gå i seng, så keglen her ikke dummer sig mere… er der ikke noget med at “når man sover, synder man ikke”?

    Godnat!

  • Et øjeblik...

    Stille nat

    Månen hængte og lyste på mig fra en stjerneklar himmel. Stille, koldt og smukt.

    Det gjorde ikke noget, at få forstyrret søvnen midt nat, tage tøj på og gå ud i det.

    Morgenen er lige så smuk.