• Skidt og dilemmaer

    Aalborg Kommune har annonceret, at de kommer forbi i morgen – der er afhentning af både haveaffald og den plast/metal og pap/papir, som jeg har sorteret gennem den sidste måned.

    Det gav anledning til oprydning i haven. De allersidste spor af julen er ryddet væk, gamle krukker er tømte, rådne æbler og gamle knogler er samlet sammen, der er fejet og der ser i det hele taget ordentligt og nogenlunde ryddeligt ud derude. Nogenlunde, blev der sagt!

    Jeg havde hørt i min øresnegl, at lørdagens dilemmaer i Mads & Monopolet var gode, så podcasten underholdt alt imens arbejdet gled gennem fingrene. Det var ganske rigtigt både svære og vedkommende dilemmaer, der var på programmet.

    Engang var M&M fast lørdagformiddagsunderholdning, men efter programmet er flyttet på P4, er der lidt for mange afbrydelser af musik og lokale nyheder og det gider jeg ikke.

    Podcasten er derimod kun samtalerne.

    Det gider jeg godt.

    0
  • Jeg elsker lørdag.. og Simon Jul

    Lørdag er min dag. Jeg putter i den præcis, hvad jeg har lyst.

    I dag blev det til en tur ved Vesterhavet.

    Temperaturen nåede ikke over frysepunktet i det nordjyske og alligevel føltest det nærmest forårsagtigt med sol og næsten ingen  vind.

    simonjul2Inden vi nåede dertil havde jeg hængt nyvasket sengetøj til tørre i vintersolen, drukket en masse kaffe og hygge mig i Mads og Monopolets gode selskab.

    Simon Jul er en af mine yndlings monopolister. Han er begavet og har en humor, som i den grad tænder mine lattermuskler.

    Han behersker balancen, at behandle de alvorlige spørgsmål med respekt, mens de dilemmaer han finder latterlige – fx. kvinden, der vil blande sig i sin kærestes påklædning – virkelig får af grovfilen.

    Jeg elsker lørdag.. og Simon Jul.

    0
  • Politisk korrekthed

    Vi har taget diskussionen i familien engang for mange år siden (og jeg skal hilse, at sige det bragte sindene i kog)… og i formiddag dukkede dilemmaet op i Mads & Monopolet: må man sige “neger“?

    Når jeg bruger ordet “neger” – og det gør jeg – så har det absolut ikke hverken negative eller nedsættende undertoner… det er (for mig) blot en neutral beskrivelse af en person med negroide træk og et ord jeg bruger, når sort er for bredt… jeg mener, en inder er jo også sort/farvet/af anden etnisk herskomst eller hvad den politisk korrekte betegnelse nu er!

    Jeg ved det løber nogen koldt ned ad ryggen, når de hører ordet… men hvad synes du?

    man sige “neger”?

    Nå ja… og så må man forresten heller ikke længere sige “arbejdsløs” – nej, nu er man “ledig”, som om det er finere! “Fyret” bliver man heller ikke… man bliver “opsagt” eller “fritstillet”.

    Uanset hvad fanden man kalder det, så står man squ da uden arbejde.

    Jeg er nok bare blevet gammel!

    0