• Dagen derpå

    Hvor er det ærgerligt, at de ganske få episoder, som skæmmer billedet af karvevallet i Aalborg er det, der fylder overskrifterne i dagens aviser.

    Politiet har noteret knap 50 personer med stoffer på sig i løbet af dagen, udskrevet ca. 150 bøder à 1500 kroner til folk for at tisse på gaden (at de gider) samt sat tre i detentionen for vold. Men når 70.000 mennesker fester i byens gader og alkoholen fra morgenstunden flyder i store mængder, så SKAL der ske noget.

    Jeg synes ærlig talt, at det er i småtingsafdelingen, men kender også godt typen, der sidder hjemme ved forstadsmorgenbordet og øffer over, at det da også er forkasteligt med alle de fulde mennesker og alt det svineri…

    De skulle i stedet prøve at tage ind til byen og opleve festen på tilskuerrækkerne.

    Det er den gladeste fest.

    Unge mennesker fulde af smil, kram og kærlighed.

    0
  • Karneval 2016

    Tre en halv time tog det optoget at bevæge sig fra Vestbyen til Vesterbro. Poden og hendes veninder dannede selvfølgelig bagtrop og moar’en var ved at være pænt træt i benene da de endelig nåede frem.

    280516karneval2016-7120

    Vejret viste sig fra den tørre, men ikke varme side. Ikke at det lægger den mindste dæmper på festlighederne uanset hvad vejrudsigten byder på.

    Jeg har lige hørt i nyhederne, at man vurderer, at der er +70.000 deltagere.

    Det er en gadefest, der vil noget og det er en fornøjelse, at være tilskuer til så meget fest og glæde (:

    smilpage

    Der var engle og dæmoner, ludere og lommetyve, nisser, nymfer, badedyr og brandmænd… men bedst af alle (jeg så) var de her tre gutter der var klædt ud som rutschebane. Genialt hvis du spørger mig 🙂

    IMG_7101

    En millionmilliard flere billeder kan ses HER

    0