• Fastelavn er mit navn..

    IMG_1017“Vi har lige besluttet, at den næste der kommer ind af døren gi’r fastelavnsboller”

    Kantinen fristede med hjemmelavede fastelavnsboller lavet på økologisk fløde, mel og smør – og i 4 smags varianter:
    Sveske & æble
    Chokoladeganache på mørk belgisk chokolade
    Hindbær & vanille
    Nougat & nødde krokant

    Mine kolleger er meget meget meget kageglade, så da mailen med tilbuddet tikkede ind var der ingen tvivl – vi skulle selvfølgelig smage.

    Chefen var den heldige giver..!

    (hvem ellers)

    0
  • Farvel og tak

    Vi sagde farvel og tak til en god kollega.

    En kageglad kollega… så i stedet for det sædvanlige tragtement, som består af øl, vand, vin og snacks var der linet op med kaffe og det helt store kage orgie.

    I modsætning til mine skrivebordsmakkere (som også hører til de temmelig kageglade) var jeg meget beskeden og alligevel har jeg vist langt overskredet mit kalorie indtag i dag.

    For at bøde en smule for mine synder travede Ninjaen og jeg tur i skoven.

    Og så springer jeg forresten også aftensmaden over.

    0
  • Rabarberpie…

    De der knægte/mænd jeg arbejder sammen med får julelys i øjnene, når de hører ordet hjemmebag

    – men er der nogen af dem (eller deres koner/kærester) der gør noget ved det..?

    Næ næ… men de snakker rigtig meget om det!

    Nåmen jeg kom til at skylde for noget privat hjælp jeg fik i dag –  og da jeg samtidig fik en ladningfuld rabarber forærende af en af dem og bliver de, sammen med noget rørsukker, vanille, mel og smør, omsat en rabarberpie, som de kan få lun i morgen sammen med lidt flødeskum.

    Kender jeg dem ret falder det smag (:

    0
  • En sød tand… eller mange!

    Det var rent lækkeri i en afdeling der sætter stor pris på kage – men alligevel håber jeg ikke, det er belønningen hver gang vi yder god service. Det ender da rent galt så! Med vægten altså.

    Som en siger: jeg har ikke én sød tand… de er søde allesammen 🙂

    0
  • Når en peberkagebager…

    Når en peberkagebager
    bager peberbagekager,
    tar han først en mægtig gryde
    og et kilo smør omtrent.
    Og hvis gryden ikke vælter,
    blandes smøret mens det smelter
    med et kilo puddersukker
    til det lugter brunt og brændt.

    Og i smør og sukker kommer
    der en halv snes æggeblommer,
    som man rører ud i gryden
    med et kilo hvedemel.
    Når det værste er af vejen,
    krydres peberkagedejen
    med en teske ægte peber,
    og et lille drys kanel
    .

    Det er nu ikke lige opskriften fra “Dyrene i Hakkebakkeskoven” jeg har brugt men til gengæld denne her – og jeg forventer ærlig talt, at blive rasende populær på mit nye kontor, når jeg medbringer sådan et glas i morgen 🙂

    0