• Gråt og vådt

    Endelig faldt regnen også over Nordjylland. Ikke i store mængder endnu, men man kan vel håbe på noget helnats regn.

    Haven trænger. Græsset er gult og bedene skriger på vand.

    Naboen vander sin have i timevis hver aften – ressourcespild set fra min havebænk – så jeg vander kun krukker og højbede, resten må klare sig, som det nu bedst kan.

    • • •

    Arbejdsdagene er fortsat præget af, hvad vi hører på vandrørene – og det er ikke skide godt.

    Jeg spurgte i dag på vores afdelingsmøde, om der var hold i de vedholdende rygter, men det blev benægtet… hvilket man kan undrer sig over. Jeg kunne acceptere et: ‘det kan/må jeg desværre ikke sige noget om på nuværende tidspunkt‘ – det andet er utroværdigt, da vi udmærket ved, at noget er i gærde.

    Nåmen, det er nu engang sådan, at bekymringer ikke ændre på udfaldet… og selvom det er svært, så lader jeg dem fare.

    0
  • En krabbe i skoen

    Det blev til årets første dukkert i dag. Jeg var ikke forberedt og havde ikke håndklæde med, men det forhindrede mig ikke i at springe i bølgen blå.

    Vandet er ikke SÅ varmt endnu, men holder sommertemperaturen bare en uge mere, tror jeg på, at østkysten runder 20 grader og så er det ren fornøjelse.

    Jeg nåede, at lufttørre og blive påklædt inden vores stranddate dukkede op. Den tobenede af de to er temmelig bevægelseshæmmet og ikke nogen hurtigløber, så før han fik bevæget sig inden for synsvidde var jeg forlængst anstændig.

    965A0126

    Weekenden byder på Hjallerup Marked i det nordjyske, men om jeg orker, ved jeg endnu ikke. Varmen, støvet og de mange mennesker trækker ikke på nuværende tidspunkt.

    Men man ved aldrig med mig… jeg har en plan, indtil jeg lægger en ny.

    0