• December december, det er længe siden sidst

    December bydes velkommen med sin overflod af selskabelighed… fødselsdage, julefrokoster, rejser og julen ikke at forglemme.

    Vi lægger ud med min mors fødselsdag – hun bliver 83 netop i dag. Jeg er ikke sikker på, at hun selv ville kunne huske det, hvis ikke vi mødte op og mindede hende om det (:

    På fredag er der firmajulefrokost med 552 feststemte kolleger og i ugen efter drager jeg en tur til hovedstaden.

    Så er det sørme også blevet tid til min egen fødselsdag. Jeg bli’r… alder er bare et tal, skal vi ikke nøjes med at konstatere det

    Jeg har et par fridage i ugen efter og Poden og jeg, tager på en af vores tilbagevendende shoppingture til broderlandet mod nord.

    Sidste år hængte vores tur pludselig i en tynd tråd, eller rettere i en sprunget kilerem – men takket være verdens bedste Bent blev vores tur reddet i sidste øjeblik.

    I år er bilen nærmest spritny og det eneste, der kan forhindre vores tur er en færgeaflysning.

    December december… velkommen, jeg er klar til at lægge arm!

    afslutning

    0