• Stjernestunder

    Jeg fletter stjerner til kontorvinduerne, med Anders Aggers behagelige stemme i ørene.

    Agger formår med medmenneskelig ordentlighed og uden store armbevægelser, at fortælle om verdener som er skjulte for de fleste af os… retsmedicinsk institut, psykiatrisk sygehus i Aalborg og denne gang ‘Brødremenigheden’ i Sønderborg.

    Her er ingen sensationslyst, men blot en ærlig og respektfuld nysgerrighed.

    Tænker mange journalister kunne lære rigtig meget af Agger.

    IMG_0534

    Strimlerne løber gennem fingrene, jeg folder og klipper, sætte snore i – og i morgen er der stjerner i alle kontorvinduerne og lys i kalenderlyset.

    afslutning

    0
  • Englen Nelson

    Englen Nelson er flyttet ind her på matriklen og langsomt men sikkert begynder her at dufte lidt af jul.

    Da Poden boede hjemme gik vi all-in på sølv og glimmer – overalt! Lidt pynt skal her være, men nu hvor jeg kun er mig er det noget mere diskret.

    Og så venter der adventsgave til mor’en i morgen.

    Hun glæder sig 🙂

    IMG_3555

    Ellers er der ikke så meget at glæde sig over. Havde en lidt træls oplevelse i går, som stadig generer og gnaver…

    det er en af de der, hvor det måske ikke betyder det helt store for den ene, men ændrer dagen radikalt for den anden

    Jeg vil pakke den langt væk og gå ned og fejre min mors 83 års fødselsdag sammen med resten af min familie.

    God lørdag til dig!

    0