For et års tid siden var vi ved at lade op til at sige farvel til fyren her til venstre. Hagrid hedder han.

Jeg tog mod ham da han blev født og havde derefter fornøjelsen af ham i godt 8 måneder, inden vi den 4. januar 2008 kørte ham til Kastrup Lufthavn og satte ham på et fly til Island.

En ganske forfærdelig dag for hele familien – men specielt Nanna tog det hårdt og vi måtte love hende aldrig at eksporter en hvalp igen. I hvert fald ikke til et land med restriktioner som Islands, hvor hunden skal gennem så mange undersøgelser, at den bliver næsten voksen inden den kommer afsted. Ét er at sige farvel til hvalpene, når de er 8 uger gamle… det kan såmænd være svært nok . Men som 8 måneder..! – det havde jeg ingen problemer med at love aldrig at gøre igen.

Da han blev født vejede han ca. 600 g. og var kuldets største – deraf navnet. I dag vejer han 70 kg. og heldigvis stortrives han på Island, hvor han allerede er far til en flok hvalpe.

Vi har fået mange af den slags julehilsner igen i år – fra hunde-venner over hele Europa. Jeg beklager meget, at jeg ikke har fået lavet noget fint elektronisk kort.

Et smøl har jeg være i år. Ganske enkelt!

.