• Dag 1 i min ufrivillige ‘karantæne’

    Karantæne er ikke det rigtige ord. Forebyggende hjemmeophold vil jeg hellere kalde det.

    I dag er det kommet frem at to i kontorbygningen er blevet testet positive. Vi er alle potentielt smittebærere og i går tog ledelsen i firmaet den beslutning, at sende alle hjem. Alle der KAN arbejde hjemmefra. I vores afdeling kom der først på aftenen en ‘lodret ordre’ om 2 ugers hjemmearbejde, som i dag er ændret til, at vi har et nødberedskab, der kan møde op om nødvendigt.

    Jeg kan sagtens arbejde hjemmefra, men jeg har også kolleger hvis job er hands-on på udstyret og de kan næppe lave noget de næste to uger. Men det er en situation vi må løse bedst muligt og i og med stort set alle arbejder hjemmefra, så forventer jeg heller ikke, at min kø fyldes med bestillinger af hardware.

    I går havde vi rygende travlt med at udlevere udstyr til hjemmearbejdspladser. Over middag måtte vi melde udsolgt af skærme og bede folk tage de skærme de har stående på deres skrivebord med hjem.

    Det er en nød situation og vi håber på vores kunders forståelse.

    Jeg tror hundene nyder, at have deres matte hjemme. Jeg nyder i hvert fald at kunne være hjemme hos dem. Indtil videre. Spørg mig igen om en uge… så kan det godt være jeg gerne vil på kontoret igen.

    Terrasse døren står åben og de nyder at kunne gå derud og hente en pind, grave et hul eller spise lidt græs!

    19+
  • Frost

    ENDELIG er temperaturen stabil under 0 – jeg elsker frost og den klare luft, der følger med.

    Min husfælle deler ikke min lidenskab for kulde.

    Morgenlufteturene foregår i så opskruet et tempo, at jeg tvivler på, at hans lille krop når at falde mange grader – og så snart vi kommer hjem kaster han sig igen hen i sengevarmen.

    Til morgen lå han langt inde under dynen (sin egen) og selv efter vækkeuret havde ringet to gange havde der ingen bevægelse været.

    Det er også skide koldt, men så længe det er tørt synes jeg, at det er rigtig dejligt at komme ud.

    Bob D? Not so much!

    Meget tidligt til morgen tikkede en SMS ind fra firmaet til alle ansatte. Ballerup afdelingen var ramt af en overgravet varmeforsyning og alle medarbejdere blev bedt om at blive hjemme. Så vidt det var muligt. En af mine kolleger havde ikke set det og kunne melde om 15 grader på kontoret.

    Vi andre overvejede om vi ikke burde gå hjem i solidaritet, men det blev desværre ved snakken.

    I morgen bliver jeg til gengæld hjemme. I solidaritet. Eller bare fordi morgenritualerne er så besværlige med kun en arm, at jeg bare én morgen om ugen trænger til en pause fra dem og tager den på hjemmekontoret i nattøj.

    0
  • Bare fordi jeg ku’

    Der er ikke faldet så meget sne, at det på nogen måde havde været uforsvarligt at køre på job til morgen… men nu havde jeg indstillet mig på, at sove lidt længere og tilbringe dagen i bløde bukser og morgenhår… så her sidder jeg, ikke af nødvendighed, men bare fordi jeg ku’.

    Jeg har fået en del fra hånden – opgaver som kræver ro og fordybelse – og på den måde kan en hjemmearbejdsdag være langt mere produktiv end en dag på kontoret, hvor telefonen ringer og kunderne går ind og ud af kontoret i en lind strøm.

    Kantinen her på matriklen er så ikke være at skrive noget om – men i stedet kan jeg tage det varme tøj på og tilbringe frokostpausen med en travetur i skoven med Lillebror. Et okay alternativ, hvis du spørger mig.

    God snevejrs fredag til dig!

    0