• Flytteprep

    Jeg har sat mig for at lave noget flytterelateret hver dag… sortere, smide ud, sætte til salg eller bare til afhentning gratis på ‘Værsgo Hals’.

    Det er ikke svært at komme af med noget på sidstnævnte facebookgruppe.

    Mine bøger var dog ikke et hit. Jeg havde ellers sat tre store kasser ude ved indkørslen og skrevet ‘værsgo, snup en bog’. Måske læser man ikke så meget i Hals.

    At komme af med de overskydende bøger på genbrugspladsen viste sig også at være en udfordring. Både i Hou og Gandrup var containerne fyldte og aflåste. Jeg fik oplyst, at de ældre mennesker, der passer genbrugsbutikkerne pt. ikke tør nærme sig genbrugspladsen pga. Corona.

    Smides væk skulle de under ingen omstændigheder.

    I stedet tog jeg dem med job og satte dem på en hylde uden for kontoret. Her har så mange taget mod tilbuddet om ferielæsning, at der kun er ganske få tilbage.

    Det er skønt, at andre nu kan få glæde af nogle af mine bøger.

    21+
  • Genbrug eller ej

    papirskraldSkraldefolkene i Hals har tilsyneladende aldrig stiftet bekendskab med lyserødt silkepapir… i hvert fald så jeg morgenens skraldemand tage det op af min papir-genbrugs-container og smide det på jorden inden han tømte den.

    Jeg mener da bestemt at vide, at det er lavet af papir og da jeg hverken havde tørt mund eller (…) i det skylder jeg skylden på hans uvidenhed.

    Det røg i igen og næste gang den tømmes ligger det i bunden..!

    Det er da i øvrigt en uskik at lægge containeren ned efter tømning. Hvis ikke man er hjemme til at rejse den op, lyser det langt væk af en invitation til et ‘tomt hus’…

    Ikke at jeg behøver være nervøs for indbrud. Det første man ser, når man står ved hoved- eller terrassedøren er 50 kg. Ninja. Jeg tænker, at det vil få de fleste til at finde et andet offer.

    Lige om lidt holder jeg fyraften efter en meget travl mandag. Jeg er igen alene på pinden og der skal virkelig hænges i for at undgå, at opgavebunkerne vokser op over hovedet på mig.

    Der skal kæmpes mange kampe i løbet af sådan en dag for kunderne er ikke altid helt enig med mig i, hvad der er rimeligt, at de har af it-udstyr.

    SSD, 27″ skærme og tårnhøje mængder af ram er det nye sort… jeg si’r det bare!

    0