• Røde og hvide striber

    Jeg har været travlt optaget af at dimse fodboldbilleder af en ganske særlig ung mand.

    Han kunne ikke være tilstede da der blev taget holdbillede og det blev så mit lod, at fotografere ham og forsøge at få ham til at falde naturligt ind på det allerede eksisterende gruppebillede.

    Jeg skal hilse og sige, at det ikke er nemt. Farver, lys og proportioner skal passe for at det ikke ser grotesk og påklistret ud.

    Vi tog også en række nye profilbilleder og det var næsten lige så svært… far og onkel var ikke helt enige om hvilken baggrund, der var bedst. Til sidst enedes de dog om et taget i den blå hal – og det var også et af dem, jeg på forhånd havde markeret, som et af de bedste.

    Det glæder mig, når nogen kan bruge min hjælp 🙂

    0
  • Jeg kan modstå alt… undtagen fristelser

    Det er sikkert ikke nogen hemmelighed, at jeg holder meget af at fotografere.

    Efterbehandlingen af billederne er for mig en lige så stor passion og der ryger ingen billeder ud i cyberspace uden de har været gennem Lightroom og måske også Photoshop. Nogen gange er det bitte små justeringer andre gange mere gennemgribende ting der skal til for at et foto løfter sig ud over det ordinære.

    IMG_8765
    Her hjælper hverken Lightroom eller Photoshop

    Lightroom og Photoshop har jeg tidligere haft adgang til gennem mit job, men efter jeg har lagt designopgaverne bag mig, er jeg blevet hægtet af. Det er pænt dyr software og jeg har derfor måttet nøjes med lidt ældre versioner.

    Altså indtil i går hvor jeg fik et tilbud på de to gennem Adobe Creative Cloud.

    Adobe udgiver ikke længere boksprodukter med oldschool licenser. I stedet abbonnerer man på deres software.

    Skide smart hvis du spørger mig… i hvert fald for Adobe!

    Man betaler et månedlig gebyr og har så altid adgang til opdateringer og nye versioner.

    Det er normalt ret dyrt (set med min pengepung) men i går fik jeg så et års abonnement, der var til at betale.

    Og så skal der ‘dimses’… vi ses på den anden side (:

    0
  • Kender du det?

    Pixlr – Photo editor online.

    Fotoredigering direkte i din browser. Det er ikke PhotoShop, men indimellem/ofte kan mindre sagtens gøre det.

    0