• Ud af gemmerne…

    En besked fra en fjern fortid dukkede op i en gammel bog.

    Skrevet og lagt der af en lidt naiv knægt i starten af 20’erne, som dengang greb og bestatte mig på tværs og trods af alt andet.

    Nu kan jeg så sidde her mange år senere og fundere om han så også formåede at efterleve de ord selv.

    Fandt han den kærlighed, der greb og bestatte ham på tværs og trods af alt andet?

    Eller fandt han kun den, der ved nærmere eftertanke gjorde det ganske behageligt?

    Det er ikke til at vide… men jeg gad godt!

     

    0
  • Shalom Mette

    For meget længe siden meldte jeg mig til KibbutzReloaded… en webside, som har til formål, at skabe kontakt mellem tidligere volontører. For nogle år siden havde jeg den store glæde, via denne side, at genoptage kontakten med min engelske boyfriend Stephen og i går kom der, samme sted fra, mail fra Ellen Koeleman.

    Lige umiddelbart ringede der ingen genkendelsesklokker. Ellen er hollænder og det viser sig, at hun og jeg deler en fortid langt fra vores respektive lande. Vi boede i kibbutz Mishmar Hasharon på samme tid for 31 år siden og da der samtidig var vedhæftet et billede af hende og jeg sammen faldt tiøren (-:

    Hun var nysgerrig, om jeg havde kontakt med andre fra dengang og så ville hun slemt gerne se mine billeder… det blev en længere korrespondance, som forhåbentlig resulterer i fornyet kontakt. Ikke bare med hende med også med de andre fra dengang som hun har kontakt til.

    Det er ikke så længe siden, jeg sidst havde billederne i hånden fordi Stephen gerne ville have dem tilsendt. Negativerne er gamle, ridsede og falmede, men det lykkedes mig, at få lidt billeder ud af dem alligevel, som Ellen nu kan hygge sig med.

    Internettet er jo fantastisk… for uden det, havde der udelukkende været billederne.

    0