• Et øjeblik...

    Endomondo.com

    Jeg har været på skovtur med mobilen i lommen og Endomondo tændt… hvor smart er det ikke lige.

    Den tracker tid, distance, kalorieforbrug, hastighed… den tegner rute, laver grafer og fører statistik. Og til sidst, når man er vel hjemme og trykker “stop” uploader den hele pivtøjet til endomondo.com.

    Jeg havde kamera og selvfølgelig den rødhårede med, så gennemsnitshastigheden skal man ikke lægge for meget i. Vi tog os nemlig tid til at fotografere og holde adskillige tissepauser (man er vel i løbetid).

    Jeg har godt nok ikke forbrændt nogle burgere endnu, men måske kan jeg tillade mig en lille is i aften. Lille sagde jeg (-:

    Da vi nåede de 5-6 kilometer lød den rødhårede omtrent som om hun var døden nær. Og da vi kom forbi en plet græs med en smule skygge smed hun sig ned og så kunne jeg lokke alt jeg ville… hun var ikke til at rokke.