• Hvem pokker har danset regndans?

    En mere fair fordeling af vejret havde været på sin plads. Regnen har silet ned fra en grå og tung himmel stort set hele efterårsferien, mens sydøst Danmark er beriget med sol og 18-19-20 grader.

    For slet ikke at tale om de meldinger, der kommer fra det spanske, hvor solen skinner og der bades i middelhavet :-/

    Efterårsferiegæsterne bliver et par dage endnu. Jeg havde ladet døren stå åben til en mandagsfridag, men vinder jeg nu i ‘lotteriet’ og skal flytte i det nye år, gør jeg sikkert klogt i at gemme fridagene. Selvom det er fristende, og selskabet er godt, så begynder arbejdsugen altså på en mandag.

    Jeg har intet nyt på ‘hus fronten’, men jeg håber, at jeg snart hører noget.

  • Pludselig er det forbi…

    Sommeren forsvandt lige pludselig og blev afløst af regn, blæst og mørke morgener. Men også med glimt af efterårssol og smukke septemberfarver.

    Jeg bokser fortsat med lidt udfordringer i privatsfæren. Ikke noget alvorligt, men alligevel noget der trækker energien ud af kroppen. Når mor sådan hænger lidt med skuffen er det godt, at have en datter som ved at en tom vaketøjskurv, nyvaskede gulve og en hund der er luftet gør hverdagen temmelig meget venligere.

    Fik jeg sagt, at sådan en pige har jeg (:

    På vejen hjem fra job lagde jeg vejen forbi et sted, som plejer at kunne fylde mig med… latter, glæde, smil. Men det er også forbi. Her er ikke længere hverken varme, smilende øjne eller kram at hente.

    Det er ikke afløst af regn og blæst – snarere af ligegyldigt gråvejr.

    ØV.

    Nåmen… det går nok altsammen, og hvis det ikke gør, så går det også alligevel.

  • Efterårsferieramt

    Jeg have afgjort en forventning om, at firmaet ville være efterårsferieramt, at arbejdsmængden ville være overskuelig og ugen blive hyggelig.  Men så nemt skulle det ikke gå. Det var en møgmandag med masser af opgaver, vrøvl og problemer fra morgenstunden. Fordelen kom da dagen var fløjet afsted på nærmest ingen tid. Pludselig var klokken nemlig 15 nul dut og jeg var ude af døren.

    Poden er hos sin far og der var arrangeret transport af min mor til og fra hospitalet… jeg kunne altså bare holde fri og nyde eftermiddagen. Det blev til en laaang en tur i bakkerne iført kamera og hund. En havde ønsket “visne blade” til en annonce, jeg er ved at lave og eftermiddagen var perfekt til den opgave.

    Tilbage er blot at lægge mandagen i seng og drømme om at tirsdagen’s arbejdsmængde bliver overkommelig i en ferieramt afdeling.

  • Efterårskulør

    Det kan være svært at forstå, at livet udenfor min lille familie faktisk går videre, som om intet var hændt. Men det kan jeg jo se det gør. Efteråret er her også og farver naturen smuk og gylden. Uanset.

    Når jeg kommer på job, skal jeg til møder, svare på spørgsmål og tage stilling til dette og hint… og selvom det er rart, at få tankerne kanaliseret et andet sted hen, så er jeg bare slet ikke klar til, at der stilles for store krav til mig. Jeg kan passe mit arbejde, men overskud til ret mere end dét er der ikke. Endnu. Samtidig kan jeg mærke min lunte er lidt kort (kortere end den plejer) og jeg tror, at jeg vil benytte vores onsdagmorgenkaffemøde til forklare og/eller til at appellere til deres forståelse.

  • Over and out

    Mens vi ruster os til årets første storm lakker efterårsferien samtidig mod enden. Jeg skal på job i morgen – snupper lige 6 timer inden det så er weekend. Det er da en arbejdsuge, der er til at overse 🙂

    Poden skulle have været på weekend hos sin far, men som så ofte før er det aflyst. Denne gang dog af hende selv. Fest både fredag og lørdag aften gør, at det ligesom ikke kan svare sig at gøre en helt masse ud af denne weekends samkvem. Helt i orden synes jeg, taget i betragtning hvor lidt hensyn, der bliver taget den anden vej. Desuden er hendes modvilje mod at blive parkeret en hel weekend i en fremmed by, vist desværre også blevet en kilde til stor uenighed blandt de implicerede voksne, så det er måske udmærket for alle parter, at det glider lidt ud med det fastlagte samkvem.

    Men hvad ved jeg… jeg er bare hendes mor og her er hun i hvert fald altid velkommen!

  • 1. september

    Det er svært at få armene ned… specielt i dag på den første efterårsdag iflg. kalenderen… det er altså ikke sommer mere!

    Til morgen kl. 5.30 var der både mørkt og småkoldt. Kun den allerførste morgensol kunne anes oppe over bakkerne og det varer ikke længe, før jeg er nødt til at finde både refleksveste og vanter frem, når den rødhårede og jeg bevæger os ud!

    Men hører I mig klage. Nope! Jeg bryder mig nemlig hverken om varme eller insekter, så jeg trives storartet i de køligere årstider.

    Jeg har stort set ikke sovet “igennem” siden før sommerferien… jeg vågner midt nat (kigger ikke på klokken… gider ikke vide hvad den er) og er ved at kvæles i varme, selvom jeg sover lige under et vindue, der står på vid gab. Jeg helt bevidst om, at det til dels er fordi jeg har ting, der generer og rumsterer i hovedet, men jeg tror altså også på, at det er fordi jeg har det for varmt! I hvert fald vågner jeg “badet i sved” og så er det altså svært at falde til ro igen!

    Så kom bare an efterår… du skal være så hjertelig velkommen!

  • En af de go’e

    Endelig en morgen med kig til solopgang og klar himmel. Og uden der var behov for det store overlevelseskit for at bevæge mig ud med den rødhårede.

    For min skyld kan vi godt tage nogle flere af den slags sensommermorgener og udsætte det efterår lidt endnu!

  • Fit for fight

    Den rødhårede er på benene igen. Alle fire 🙂

    Jeg ved da ikke, hvad der stak hende i går. Men i dag er der absolut intet at se og hun tog da også gladeligt kampen op mod klud og børste, mens jeg vaskede gulv… og det ville hun ikke gøre, hvis hun fortsat havde ondt.

    Jeg tror godt, at vi tør gå en lille bitte tur i skoven i det fine oktober vejr.

  • Visit London

    Jeg sidder og pusler lidt med tanken om at tage poden med en tur til London.

    En forlænget weekend… i efterårsferien… måske!