• Et øjeblik...

    Alarmen er afblæst

    Der var absolut ingen grund til gårsdagens panik-agtige beslutning om at droppe shoppingen på eBay. Heldigvis!

    Pakken ankom uåbnet og uden yderligere kommentarer. En måned undervejs er vel længe – selv fra USA – men mon ikke bare den har forputtet sig.

    Det vælger jeg at tro… og  nøjes med at droppe net-shoppingen resten af denne måned 😉

  • Et øjeblik...

    Hold så… mens legen er god!

    Jeg havde ærligt talt opgivet mit køb af endnu en megetbilligvundetpåebayauktion Clean Ultimate. Det er over en måned siden jeg købte og jeg har for en uges tid siden fået en sending, som var bestilt senere.

    Men den der venter…

    I dag dukkede den op på posthuset. Tror jeg. Der er i hvert fald pakke til mig fra US. Jeg er lidt bekymret for, om det måske er fordi, den har været omkring tolden. Men ville det ikke stå på postanmeldelsen, hvis jeg  i så fald skulle af med penge for udleveringen? Det vælger jeg at tro.

    Og nu sætter jeg mig altså på mine hænder… ikke flere ebayhandler. For nu. Der er altså alligevel grænser for, hvor meget man kan dufte Fru Bech 😕

  • Et øjeblik...

    Must have…

    Gucci’en, som jeg købte 1. marts på ebay, er nu på plads på hylden sammen med Clean, Paris, Prada, Vera og alle de andre.

    Jeg er ikke et sekund i tvivl – denne lette frugt-/blomsteragtige duft er kommet for at blive, som en af mine absolutte yndlinge! Den dufter helt vidunderligt… Gucci siger af mandarin, bitter orange, viol, brombær, jasmin og cedertræ.

    Før købet af denne her, vandt jeg en auktion på endnu en Clean duft, som jeg desværre endnu ikke har modtaget. Jeg har i dag prøvet at kontakte sælgeren og så må jeg se, hvad der sker. Heldigvis drejer det sig ikke om ret mange kroner og med de besparelser jeg har opnået på mine tre andre køb… ja, så har jeg stadig vundet.

  • Et øjeblik...

    Hov..!

    Jeg “kom til” at byde på denne her Gucci Eau de Parfum II på ebay – og vandt!

    Så den er nu på vej over Atlanten til Vodskov sammen med endnu en Clean Ultimate, som jeg er blevet meget glad for.

    Det var egentlig noget andet, jeg var på udkig efter, men så fandt min næse denne lyserøde drøm blandt Matas’ testere. Ahhhhh hvor den dufter… af sarte blomster og sommer på solvarm hud.

    Jeg er helt sikker på, at den bliver ganske uundværlig som sommerduft og et velkomment alternativ til min YSL “Paris”, som jeg jo ellers elsker.

    Nanna var ganske enig med mig i det med uundværligheden, så jeg bød på en af de store.

    Tøsepigebørn bruger jo deodorant og parfume som om det var badevand! Og helst mors 😕