• Jeg prøver lige igen

    Sidste weekends citronfromage var ganske velsmagende, men alligevel ikke helt sød nok efter min smag.

    Wim anbefalede at prøve Arlas opskrift og det er den, der ligger til grund for denne weekends udgave.

    Den var meget enklere at lave, generede langt mindre opvask og er præcis lige så luftig som den, hvor æggene er delt i blommer og hvider, og rørt hver for sig.

    Antallet af æg er den samme, men her er brugt 100 g sukker i stedet for 65 g og den smule har gjort, at fromagen passer mine smagsløg langt bedre.

    Sprøjteposen har jeg ingen kontrol over, men jeg tænker at øvelse – også på det punkt – gør mester.

    0
  • Kald mig bare Mette Blomsterbech

    Jeg har fundet min madniche: mormormad.

    Det er faktisk noget af det, som jeg lykkes med i mit køkken.

    Vi har længe snakket om citronfromage, som var en hyppig dessert i det Harboeske hjem. Jeg er selv ret begejstret for netop den dessert og tænkte, at det måtte da jeg kunne finde ud af.

    Resultatet virker ret overbevisende selvom opskriften indeholdt både husblas og hvad har vi.

    Det krævede desuden en pokkers masse skåle, men er alt besværet værd (jeg har smug smagt).

    Opskriften jeg har brugt er fra Valdemarsro.

    0