• Et øjeblik...

    Never say never og så på en fredag

    never

    Det kan man jo så tænke lidt over…

    Mine ene makker er fortsat sygemeldt og den ‘blåøjede’ er gået på vinterferie. Det har efterladt mig helt alene ved roret. ØV. Det er sååå kedeligt, når der ingen er at pingponge med.

    Men det er fredag. Arbejdsdagen slutter senest kl. 14 (senest sagde jeg) og det hører så absolut til i kategorien ‘opløftende’.

    Jeg holder ikke ferie i næste uge, ikke så meget som en enklet dag… det lader jeg dem med de mindre og skolesøgende børn om.

    Desuden er jeg jo sådan en mor med et barn, som er flyttet hjemmefra og kan derfor holde ferie når som helst.

    Dele af familien i Hals er rejst til Malaysia. Til et fætter bryllup med flere hundrede omkring 2000 gæster – en begivenhed som fejres over flere dage på de kanter. Kæmpe oplevelse for store og små. Jeg er temmelig misundelig. Og dog… det er regntid i området med megahøj luftfugtighed og en temperatur, der ligger over de 30… jeg ville kvæles langsomt.

    Jeg egner mig bedst til arktiske temperaturer – og bliver doven og ugidelig, så snart termometret sniger sig over 23-24.

    Men brylluppet havde jeg gerne oplevet.

    Glædelig fredag til jer, både her og i østen (:

  • Et øjeblik...

    The Living Infinite

    IMG_0907-Edit

    The sea is everything. It covers seven tenths of the terrestrial globe. Its breath is pure and healthy. It is an immense desert, where man is never lonely, for he feels life stirring on all sides. The sea is only the embodiment of a supernatural and wonderful existence. It is nothing but love and emotion; it is the Living Infinite.

    – Jules Verne –

  • Et øjeblik...

    Citat

    We are tied to the ocean. And when we go back to the sea, whether it is to sail or to watch – we are going back from whence we came.

    – John F. Kennedy –

  • Et øjeblik...

    Regn på min rude

    Arjmen… det er squ da deprimerende at stå op til sådan et vejr. Gråt i gråt i gråt… og med regnen stående ned i lårfede stråler 🙁

    Hvad pokker blev der af de smukke lune sommermorgener, hvor kan kan lufe hund kl. 5 i bare arme og se solen stå op over bakkerne?

    De kommer selvfølgelig forhåbentlig de næste uger, hvor jeg holder ferie.

    Sommerferie vel at mærke.

    (fangende du den Jarnvig..?)

    Nå ja, ikke fordi… i ferien har jeg selvfølgelig ingen planer om at stå op kl. 5 og lufte hund… men så kunne vi i stedet nyde de langsomme morgener på terrassen med tid til dvaskhed og indtagelse af kaffe i lange baner i ført nattøj og morgenhår.

    Vi skal nemlig ikke nå noget bestemt… andet end en enkelt færge eller to… og dagens planlægges ved netop morgenkaffen!

    Udover vores tur til det svenske, går planerne på at køre Jylland tynd i Poloen… hvortil og hvornår er der ingen der ved. Vi tager en dag af gangen. De kommer jo alligevel aldrig samtidig.

    Vi har ferie… og det er yndlingsdage!

    “What day is it?” asked Pooh.
    “It’s today” squeaked Piglet.
    “My favorite day” said Pooh.”

  • Et øjeblik...

    Alice i eventyrland

    “Vil du ikke nok fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå for at komme herfra?”, spurgte Alice.
    “Det afhænger jo en hel del af, hvor du vil hen”, svarede katten.
    “Det er mig temmelig ligegyldigt”, sagde Alice.
    “Så kan det også være det samme, hvilken vej du går”, svarede katten.

    Tænker man bør vide, hvor man skal hen før man spørger om vej… sådan over all..!