• Nu også med kanin

    Mens Poden er på sit sidste skoleophold i Skåde har jeg fået tjansen med at passe Bodil.

    Bodil er en kastreret hankanin vist nok af racen løvehoved.

    Det bør være en overkommelig opgave at sørge for mad, hø og lidt rengøring.

    Sværere er det at passe Felix, når jeg overhovedet ikke er på toppen. I går gik vi en lille tur i Præstens Plantage og i dag kørte vi ud til engen i mosen… så tossede han rundt der, mens jeg kunne sidde i bilens bagsmæk og nøjes med at kaste en bold indimellem.

    Det er heldigvis ikke en race, der løber op væggene fordi den ikke er blevet optimalt motioneret et par dage – og slet ikke i hans alder – men derfor er jeg alligevel træt af, at vi ikke har fået udnyttet weekendens smukke vejr til timelange strandture.

    0