• Et øjeblik...

    Blandet for en 20’er

    Jeg har været på rov i Hr. Todbergs georgine mark og plukket for en 20’er blandet.

    965A1371

    Mine evner ud i blomsterbinding er nærmest ikke-eksisterende, så buketten ser stort set ud som da den stod på marken, selvom jeg faktisk har forsøgt at arrangere den lidt pænt. Det lykkedes så ikke, men matcher meget godt det andet, som også ofte er en smule tilfældigt.

    Jeg lader bare som om det er den nye trend ud i boligindretning…

  • Et øjeblik...

    Georginer i overflod

    965A1205

    Langt ude på landet på vejen mod Hals ligger Vesterladenvej.

    Her finder du en lille rød lade, to marker fyldt med Georginer i alle farver, et skilt med pris, en kagedåse til pengene og fire sakse… så er det bare at plukke løs.

    965A1203

    Endnu er det tidligt på sæsonen og blomsterne er først ved at springe ud, men om en uge eller to er det en eksplosion af farver lige til at tage med hjem og putte i vaser.

    965A1204

  • Et øjeblik...

    Georginer – selvpluk

    På vej mod Aalborg så jeg ud af øjenkrogen et skilt med ‘Georginer – selvpluk‘  – og på vejen retur mod Hals var jeg nødt til lige at svinge omkring Vesterladenvej.

    Fire sakse, et skilt med pris, en kagedåse til pengene og en hel mark fyldt med Georginer i alle farver… så var det bare at plukke løs.

    IMG_3978

    Jeg var vist lidt beskeden med min buket… tænker jeg kunne ha’ plukket dobblet så mange uden at overskride ‘stor buket’. Det gør jeg næste gang.

    IMG_3980

    Jeg kommer forbi på vej fra job hver dag og det er bestemt ikke er sidste gang i sommer jeg lægger vejen deromkring.

  • Et øjeblik...

    En er vel bedre end ingen

    Én sølle erantis er hvad haven kan præstere af forårsbebudere… hvis ikke der kommer flere, så husk mig lige på, at der skal masser af løg i jorden til efteråret.

    IMG_1034-Edit

    Hvad haven ikke kan præstere af blomster pragt kan tilgengæld stuen.

    Som nævnt i torsdags var der blomster klar til mig hos Idé blomster i Aalborg og da jeg ankom til Hals i går eftermiddag var det med favnen fuld af forår.

    Tusind tak (:

  • Eyecandy

    Udeliv

    Solen skinner fra morgenstunden over Nordjylland og det ser ud at holde hele dagen.

    Livet skal vist leves udendørs i dag, med kamera, hund og haveredskaber.

    Ha’ en dejlig lørdag!

  • Eyecandy

    Close up

    Weekend bliver gået i møde med huset fyldt med friske forårsbebudere.

    Jeg lagde vejen omkring Le Fleur i Vestbjerg på turen hjem i dag. Her er altid noget, der frister – både blomster og brugskunst. Denne gang en hel favnfuld perlehyacinter og da de stod der i solen på stuebordet fik jeg lyst til forevige de små klokker close up…

    Her kan man komme helt tæt på uden at afsløre rynker og dobbelthager… og skulle der vise sig uregelmæssigheder, hører jeg garanteret ingen klagesang (jf. forrige indlæg).

  • Et øjeblik...

    Ingen forår på vej… endnu!

    Der er langt til forår og min meget tidlige tur med den rødhårede ned på markerne var en kold fornøjelse.

    Jeg har fri, men den information havde Arabella ikke lige fanget, så allerede kl. 6 begyndte hun at kaste sig rundt i sækkessengen under trappen – det larmer temmelig meget og jeg ved af erfaring, at hun stopper ikke før jeg står op og hun kommer ud.

    Nu kan jeg så sidde her med min kaffe, mens hun snorker højlydt i selv samme sækkeseng… men jeg har fri og det gør ikke noget!

    Og så kan man jo altid købe en bunke franske anemoner og drømme sig til forår..!