• Sure opstød

    This site has been suspended

    Aldrig så snart var bloggen oppe og køre igen før one.com suspenderede den for overtrædelse af (…) og sendte mig flg. mail:

    ØH NÅ! Og så kan man ellers sidde der med alle sine talenter, et lukket webhotel og ikke ane hvorfor.

    Jeg brugte søndagaften på at chatte med Raul… “There are does sql queries that put high mysql count on the mysql server” fortalte han. Han fik mig guided gennem noget ændring i MySql og jeg skulle så rette henvendelse til one.com supporten for at få genaktiveret min domæne. Her får jeg så bekeden:

    Jeg har nu genåbnet dit webhotel. Derfor skal du nu sikre at du har
    lavet dit script så du igen ikke risikere at blive lukket pga. spam.

    Hvad for et script? Hvad for noget spam?

    Det har jeg nu bedt dem uddybe, for ovenstående besked er lige så himmelråbende mangelfuld, som deres autogenerede mail 🙁

    Jeg har tidligere været rigtig godt tilfreds med one.com og har alle tre domæner hosted her. Men det her bringer altså mit pis i kog.

    Jeg er helt klar over, at jeg har godkendt deres svært gennemskuelige forretningsbestemmelser da jeg tegnede abonnementet… og svært gennemskuelige er de… se her hvad der bla. står:

    Der er som udgangspunkt fri trafik. Dog forudsættes en
    normal trafikafvikling, der ikke forstyrrer trafikken for
    andre kunder. Såfremt kundens trafik forstyrrer andre,
    har One.com ret til at lukke kundens webhotel uden
    varsel og/eller til at opkræve en særskilt afgift for
    trafikforbruget. One.com har ret til enerådigt at vurdere,
    om overtrædelse har fundet sted eller ej. Ved lukning af
    kundens webhotel refunderes eventuel resterende
    forudbetalt abonnement ikke.

    Og så tænker jeg… hvad er normal trafik? hvornår ved jeg, at jeg forstyrrer? hvad forstyrrer?… det står der intet om overhovedet og en henvendelse til one.com giver intet svar.

    Det er da i den grad en kritisabel forretningsmetode… slå først og begrund efter! Og så finder jeg i øvrigt på nye regler undervejs som kun jeg kender til!

    (nu bliver jeg squ nok suspenderet for dårlig omtale)

  • Et øjeblik...

    Think pink

    Nåmen… når man nu ikke har noget på hjertet og regnen siler ned i lårfede stænger, så kan man jo altid bruge tiden på flytte om eller male.

    Det blev sådan pink og blomstret… bare fordi!

  • Set på nettet

    l-a-r-s-e-n

    Jeg har en “gammel” kollega… Jens… som driver en blog, der lever sit eget stille liv på l-a-r-s-e-n.dk

    Jens er særdeles velbegavet, en tænker, en gudsbenådet fortæller, han har lune og han fortjener absolut at nogle flere besøger hans lille univers end jeg tror tilfældet er. Hans blog opdateres ikke så ofte, men når han sætter sig til tasterne, er der til gengæld også noget at komme efter. Bl.a. elsker jeg hans rejsebeskrivelser, uanset om han er på skiferie i Østrig eller arbejderejse i Polen. Jens kan fortælle, så man bagefter tror man har været der selv.

    Nå ja… og så er han også en rimelig habil fotograf 😉

    Besøg ham lige, ik’? … og hils fra mig!

  • Et øjeblik...

    Totusinde

    Nå for søren… indlægget herunder er  denne blogs nr. 2000… sikke en forfærdelig masse ord det er blevet til 😕

  • Et øjeblik...

    Måske sku’ man…

    Jeg har ikke tildliger deltaget i bloggertræf… de har altid ligget i hovedstadsområdet eller på Fyn, og når man nu li’som bor øverst oppe er det en anelse langt at køre for et par timers selskab.

    Men Himmelbjerget… det er da en køretur, der er til at overse. Jeg kender godt nok ikke så mange af de tilmeldte – men hende med kaffen ser ud til at komme og hende “kender” jeg 😉

    Måske skulle man overveje… 🙂

  • Et øjeblik...

    Mr. X

    Jeg læste et indlæg om at være eller ikke være… anonym på sin blog. Der er mange gode argumenter for og imod, som jeg ikke vil stille spørgsmålstegn ved.

    Problemet er bare, at man hos domæneadministratoren i Danmark ikke længere gives denne anonymitetsmulighed. Har man valgt sit eget domænenavn… ja, så er det to klik med musen og så røg den anonymitet.

    Vil man skjule sin identitet, skal man vælge en urbanblog.dk, en blogspot.com adresse eller lign., hvor man får en lille plads til sin blog blandt mange andre. Og her kan man så skjule sig i mængden 🙂

    Hvis det er det man vil!