-
A day at the ZOO
-
Bibi, Tanja, Mai og alle de andre…
Da Poden og jeg mødte til morgen kl. 07.30 i Aalborg ZOO, havde jeg nok forestillet mig noget med, at jeg ville blive 1 time eller 1½. Max.
Tiden fløj og det blev i stedet til 4½ time i selskab med elefanterne Bibi, Tanja og Mai, en flok giraffer samt deres dyrepassere Henriette, Xenia, Thorvald og Kenneth aka “Madsen det dejlige dyr”.
Usædvanlig imødekommende, både mennesker og dyr, som alle var helt klar til at give “Nannas mor” en på opleveren.
Bibi tog venligt imod i indendørsanlægget – mindst lige så interessert i mig, som jeg var i hende – og mens Poden, til Bibis højlydte brummende fornøjelse, børstede den seje hud fik jeg lov at fotografere… og røre… ikke mindst.
Vi kom også bag kulissen hos tapiren og dens unge, lukkede giraffer ud på savannen og mange andre ting.
Det blev til en million milliard billeder… men de bliver ikke sorteret/redigret før jeg, forhåbentlig i morgen, får min bærbare og dermed Lightroom retur fra rep.
-
Bonderøv siger jeg bare…
Mandag morgen startede allerede kl. 04:45. Bonderøven aka Poden var kaldt til morgenmalkning og mor var udnævnt til chauffør (hvem ellers?). Der var dæleme ikke mange ude så tidligt en 2. påskedag. Faktisk havde vi både motorvej og tunnel helt for os selv. Helt.
Fyrre køer med sprængfyldte yvre ventede utålmodigt. Nogen mere utålmodigt end andre. Pigerne kæmpede med at få dem ind på malkegangen og bagefter med at få dem til at forlade den igen. Jøsses de er tunge at danse med. Samtidig skulle de være virkelig være vågne da de befinder sig i en ende af koen, hvor der kommer meget andet end mælk ud.
Ethundredeogtres patter og 2½ time senere var det slut. Blot for at bliver gentaget kl. 15:30 og igen i morgen tidlig kl. 04:45 og igen i morgen kl. 15:30 og igen…
Det er hårdt at være en bonderøv… og at være mor til en!
-
Lykkens pamjulefis
Jeg er temmelig godt tilfreds med det der afkom, jeg har fået mig. Hun er sød, smilende, imødekommende og vellidt de steder hun kommer frem. Og det får hun oftest positiv respons på.
Hun står over for at skulle have praktikplads og drømmen var selvfølgelig at komme i Aalborg ZOO.
Men ét er drøm… noget andet er hvad der er muligt og derfor havde hun da også lavet en aftale med det sted, hvor hun også var i praktik mens hun gik i folkeskole. De ville gerne “døje med” hende igen, hvis ikke hendes ZOO planer lykkedes…
Men det gjorde de. Sørme. Hun var heldig og hun starter i praktik den 16. april.
Det er en praktikplads og ikke en elevplads, men det er et skridt på vejen og så er det op til hende selv, at gøre et usletteligt indtryk.
-
Hacketstown, Ireland
Google er en uudtømmelig kilde til ubrugelig information. Men sandelig også til det modsatte.
Poden skal meget snart i praktik i Irland. Alt for snart, hvis du spørger hendes mor. Vi har fået nogle få oplysninger om værtsfamilien: Fruens navn, adressen og oplysninger om arbejdstid og -opgaver.
Det er ikke meget at gå efter, så Google har måttet stå sin prøve. Jeg kunne grave frem at The Walshes er en storfamilie som driver et hestestutteri. Mor Barbara, far John og ikke mindre end 6 døtre; Sharon, Lisa, Tracy, Laura, Pamela og Nicola. Alle særdeles hesteinteresserede. Alderen står der desværre intet om, men mon ikke Poden kunne være heldig, at en enkelt eller to stadig er hjemmeboende.
Adressen er kun omtrentlig… ikke noget gadenavn eller nummer… blot betegnelsen “The Dales”. Jeg har ingen anelse om hvordan det fungerer derovre, men det er ikke en adresse Google Maps vil kendes ved. Det kunne ha’ været sjovt om Google bilen havde været forbi, så vi lige kunne tjekke stedet ud.
Hun rejser den sidste weekend i januar. Fra Aalborg til Dublin via Amsterdam. Pigerne fra Agri College rejser som en gruppe, men i Dublin skilles deres veje og de skal selv finde ud til deres værtsfamilier, som kan være spredt ud over hele Irland. Nanna skal bo 100-120 km syd for Dublin. Måske er hun heldig, at blive hentet i lufthavnen. Måske ikke. Og så finder hun også ud af det. Tænker jeg.
Og I må høre på mor’ens hylen i over tre uger… så er I advaret!
-
Ireland here I come
I uge 5, 6 og 7 rejser Poden til Irland for at deltage i arbejds- og familielivet på en lokal gård et sted på den grønne ø.
Vi har i eftermiddag været til møde og er blevet informeret om de praktiske ting omkring praktikopholdet. De er 8, der skal rejse sammen til Dublin og herfra skilles deres veje. De heldige bliver hentet i lufthavnen ved ankomsten, resten skal på egen hånd finde ud til deres praktikfamilie. Et sted i Irland. Selvfølgelig med grundig rejse instruktion… men helt alene.
Vi fik en introduktion til dagliglivet i Irland og mødte sidste hold, der har været afsted. Nogen havde været på store gårde, hvor de blev betragtet som tyende, andre på mindre steder, hvor de var blevet optaget som en del af familien. Men alle var de positive og var vendt hjem med store oplevelser i bagagen.
Da jeg var 17 rejste jeg til Israel. Alene. Da jeg landede i Tel Aviv Lufthavn vidste jeg ikke, om jeg skulle mod nord eller syd. Jeg fandt ud af det. Og det samme gør Poden. Selvom hun lignede en, der havde lyst til at stikke halen mellem benene.
-
Licence to drive
Nanna skulle hentes på skolen i dag. Fra hun har fri og til hun skal møde i Kvickly, har hun præcis en time og det kan umuligt nås med offentlig transport. Så transportministeren må stå til rådighed. Og det gør hun selvfølgelig også gerne.Mens jeg ventede, så jeg en stor rød traktor i færd med at bakke ind gennem en lille port i en lade… hvem tror I sad bag rettet? Jep min Pode 🙂
Det var første dag i projekt traktorkørekort.
Hun er sej. Synes jeg.
-
I lort til knæene
Poden blev samlet op på Agri College efter en lang dag med fysisk arbejde… glad, træt og med arbejdsbukserne i en hermetisk lukket plastikpose.Hun havde været “i køerne” og pludselig blev udtrykket “i lort til knæene” temmelig… øhhh… håndgribeligt.!
Måske skulle jeg ha’ sørget for, at der indgik en vaskeaftale i det arbejdstøj også 😕
-
Brudstykker fra landbrugsskolen
.
– Jeg har ondt i armene af at skovle griselort
– F*uck sådan en orne har store kugler
Poden debuterede i grisestalden i dag… i arbejdstøj… og sikkerhedssko… og jeg lover jer, hun har nydt hvert et sekund. Selvom det var hårdt og lugtende. Og selvom hun lige skal finde ud af, hvordan hun skal omgås dem før hun er helt tryg ved sådan 200 kg. svin (eller hvor meget sådan et bæst nu vejer).
-
Nu med farmerbeklædning
Sikkerhedssko og arbejdstøj er et must, når man som Poden skal gå på landbrugsskole og i dag er begge dele kommet i hus.
Vi havde en aftale med George fra Skippervask, som udlejer arbejdstøj til firmaer og havde forstået det sådan, at kunne købe det billigt gennem ham. Vi skulle blot komme forbi og prøve størrelser og modeller.
Poden endte med et par overalls og et par alm. arbejdsbukser. Og billige var de… billige som i NUL kroner. Og som om det ikke var nok, så javede han squ også lige til at lægge bukserne op. Sikke en fantastisk service.Jeg skal lige huske, at jeg skylder ham (og ham der etablerede kontakten) et par flasker god rødvin som tak.
Da hun var blevet ekviperet kørte vi omkring Hjallerup Maskinforretning og købte sikkerhedssko. Det var straks sværere for i de store størrelser lignede de fleste modeller altså klovnesko.
Vi endte med de her, som var helt okay selv i str. 41.
Så kan det godt blive 8. august… hun er klar.
