Bonderøv siger jeg bare…

Mandag morgen startede allerede kl. 04:45. Bonderøven aka Poden var kaldt til morgenmalkning og mor var udnævnt til chauffør (hvem ellers?). Der var dæleme ikke mange ude så tidligt en 2. påskedag. Faktisk havde vi både motorvej og tunnel helt for os selv. Helt.

Fyrre køer med sprængfyldte yvre ventede utålmodigt. Nogen mere utålmodigt end andre. Pigerne kæmpede med at få dem ind på malkegangen og bagefter med at få dem til at forlade den igen. Jøsses de er tunge at danse med. Samtidig skulle de være virkelig være vågne da de befinder sig i en ende af koen, hvor der kommer meget andet end mælk ud.

Ethundredeogtres patter og 2½ time senere var det slut. Blot for at bliver gentaget kl. 15:30 og igen i morgen tidlig kl. 04:45 og igen i morgen kl. 15:30 og igen…

Det er hårdt at være en bonderøv… og at være mor til en!

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *