Da jeg stoppede på arbejdsmarkedet, lavede jeg en lille liste over ting, jeg gerne ville prøve af i min nye, arbejdsfrie tilværelse.

En af dem var at gå til ler – eller keramik, som det vist hedder, når man er blevet voksen.

Og nu sker det sørme! Jeg er tilmeldt 10 mandag eftermiddage på begynderkursus på Hals Husflidsskole, og jeg glæder mig helt vildt.

Sidst jeg havde ler mellem hænderne, gik jeg på Vejgaard Østre Skole og havde formning et par timer om ugen.

Jeg aner ikke, om jeg har bare den mindste smule keramiktalent. Men det skal selvfølgelig prøves – og ellers kan jeg jo altid kalde det abstrakt kunst.

På byens julemarked sidste år købte jeg den fine vase med julehjerterne. Kvinden, der havde lavet den, fortalte, at hun var begyndt sin keramikrejse på Hals Husflidsskole – så mit ambitionsniveau er hermed lagt. Hvis alt går efter planen, står jeg efter de 10 mandage med en vase, der ligner noget i samme liga.

Hvis ikke … ja, så har jeg i det mindste haft 10 hyggelige eftermiddage med ler under neglene. Og det er vel også en slags pensionistliv.