-
Nå for den
Søndag kl. 15.37, besked fra Poden: Jeg tror, at jeg har fundet manden som jeg skal giftes med
Efter lidt snak frem og tilbage er han forhåndsgodkendt – af mor – men jeg håber alligevel, at det varer lidt inden vi kommer til bryllupsplaner. Det kræver trods alt en smule planlægning 😉
Tirsdag i den kommende uge er hendes sidste dag som elev i Matas. Det er svært at fatte at det allerede er mere end to år siden vi havde en masse palaver med skolepraktikken, som ikke rigtig forstod, at hun selv havde fundet en elevplads og pga. usmidige regler var ved at stikke en kæp i hjulet for hende.
Allerede onsdag møder hun ind igen i et barselsvikariat i samme forretning, men denne gang altså som uddannet. Hun har været usædvanlig heldig med den elevplads og har været enormt glad for at komme på arbejde. Og nu kan hun altså fortsætte til august/september 2018, afhængig af hvornår baby dukker op.
• • •
Jeg har forresten også fundet den mand jeg skal giftes med – han ved det bare ikke endnu 🙂
-
Opfølgning og hurra
I dag faldt brikkerne på deres rette pladser.Poden var til samtale og kan pr. 1. juli kalde sig materialistelev hos Matas.
Skolepraktikken er opsagt og hun må nu klare sig for 25 timers assistance løn i juni, suppleret med hvad hun kan tjene på lidt rengøring i familien.
Det går nok.
Det skal gå.
Hovedsagen er, at elevpladsen er i hus og hun ved, hvad hun skal de næste par år.
Hun var glad og lettet da hun ringede.
Det samme er moar’en.
Og Matas kan være glade for, at have fået byens bedste elev 🙂
-
Regeltyrani
Min Pode er for alvor kommet i hænderne på netop regeltyraniet.
Som jeg nævnte i fredags var hun her til morgen indkaldt til møde med sin vejleder og en med bemyndigelse til at ændre på det meget firkantede regelsæt, hun er blevet fanget i.
Der mødte ingen op udover vejlederen – og to minutter efter var mødet slut og Poden var ikke kommet en skid nærmere en afklaring.Hun ringede til mig og efter en snak blev vi enige om, at hun skulle forlade skolen og tage ud til praktikstedet.
Hun brugte hele formiddagen på at ringe fra Herodes til Pilatus; HK, Jobcenter Ung, Skolen… ingen var i stand til at hjælpe. Hun kan heller ikke bare sige op i skolepraktikken og arbejde gratis i prøvetiden, for så er der ingen forsikring, der dækker.
Det er fandeme op ad bakke.
Heldigvis er det verdens sødeste chef, som gjorde sit og ville strække sig langt… og vi krydser fingre for, at hun, når hun i morgen formiddag, har været til en formel samtale med chef og førstedame, kan kalde sig indehaver af en elevplads.
Hun kan så sige op i skolepraktikken, arbejde som assistent frem til juli (ganske vist kun 25 timer), derefter som elev og følge skoleprogrammet sammen med de andre Matas elever.
En dag som startede værst muligt er vendt til en mandagaften med en spirende optimisme.
PS: jeg stemmer ikke konservativt – plakaten passede bare perfekt til dagen. Tak for lån C.
-
I klemme i systemet..
Poden har i tre måneder været i skolepraktik i Matas. Som omtalt tidligere blev hun i går tilbudt 1 måneds prøvetid i Matas i Vejgaard, som forhåbentlig kunne resultere i en elevplads pr. 1. juli.
Det ringer hun glad til skolen og fortæller og får her at vide, at det ikke kan lade sig gøre. På mandag SKAL hun møde i skoleforløb og må derfor sige nej til en chance for at få en rigtig elevplads.
Hendes vejleder er ikke bemyndiget til at ændre på den beslutning og Poden er derfor tidligt mandag morgen indkaldt til møde med øverste myndighed på området (støttet af vejlederen).
Det er da lige godt fandens, at systemet er så ufleksibelt, at det spænder ben for, at hun faktisk kommer ud i en rigtig læreplads.
Enden kan blive, at hun må sige op i skolepraktik og så satse på at elevpladsen er hendes… men hvis den så ikke er det, hvad så?
RØV – nu troede vi lige det flaskede sig 🙁
-
Vi er over halvvejs
Det har afgjort ikke været hele onsdagen, jeg har været tilfreds med.
På et tidpunkt måtte jeg sætte mig hårdt på mine hænder for at forhindre, at de skrev en vred mail. En mail, som jeg helt sikkert ville fortryde i morgen.
Jeg havde min omsorgsfulde Pode in mente. Hun går i klasse med tre ‘møg tøser’, som ser det som deres fornemste opgave at være uforskammede. På det seneste er det gået ud over en underviser, de har i skolepraktikken, hvor de kun har gået i 14 dage.Nanna siger, at hun kan se, at han bliver ked af det. I går var hun blevet inde i klassen da de andre var gået og havde fortalt ham hvordan de har opført sig de sidste to år. Over for samtlige lærere. At han ikke skulle tage det personligt. Det var han blevet glad for at høre.
Nogle mennesker har en kedelig attitude. Det var også sådan en jeg stødte på i dag.
Men når onsdagen så rundes af med solskin, strandtur og skipperlabskovs, så kan jeg godt bære over med, at en anden måske havde en dårlig dag og lod det gå ud over mig.
