The kartoffelman

Når man har jordbær- /kartoffelbonden på speed dial på mobilepay, så er det helt sikkert fordi man har købt mange jordbær og kartofler.

Jeg har stadig kolde kartofler i køleskabet fra mit sidste besøg, men jordbærrene var forlængst væk så en ny forsyning måtte til.

Sammen med Hansen vaniljeis og lidt smeltet chokolade er det efter min mening sommerens absolut bedste dessert.

Hals har ikke nået de vilde temperaturer endnu (kun 29,7 °C), og heldigvis hjælper lidt vind med at gøre varmen til at holde ud.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg gør de næste dage. Om dagen er der altid muligheden for at køre til stranden, men om natten … jeg finder det meget svært at sove, hvis temperaturen er for høj.

Jeg har fundet den tynde silkedyne og blæseren frem og så må vi se om det er nok.

Derudover forsøger jeg at efterligne det, som de gør sydpå – køler huset ned i de køligere morgentimer med pivåbne vinduer og når varmen kommer lukker jeg vinduer og ruller persiennerne ned og håber, at det kan holde på køligheden. Heldigvis er mit hus velisoleret og det betyder, at det er både er lunt om vinteren og køligt om sommeren.

Mit soveværelse er på 1. sal og er ét stort rum, så selvom jeg har lyst til at køre i Elgiganten og købe et mobilt klimanlæg, så er jeg bange for, at det slet ikke ville kunne slå til i det store rum.

Jeg elsker den danske sommer
Den danske sommer den danske sommer
Du’ for smuk til du ender en dag i september
Jeg elsker dig danske sommer

2 Comments

    • Mette

      Lige nu taler vi hede sommeraftener 🙂
      Jeg er spændt på i nat, hvor temperaturen ikke kommer under 20 grader. Jeg har forberedt mig så godt som muligt og så må vi se om jeg får sovet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *