Kratlusker

Jeg ser på fugle af Morten D.D. Hansen er en varm, inspirerende og lettilgængelig bog, der åbner naturen for både nybegyndere og erfarne fugleinteresserede.

Forfatteren deltog for nogle år siden i TV programmet 1 døgn, 2 hold, 3 dyr – et dansk naturprogram på TV 2, hvor to hold bestående af Sebastian Klein & Morten D.D. Hansen samt Bjørli Lehrmann & Vicky Knudsen dyster om at finde tre specifikke, vilde danske dyr på 24 timer.

Det var meget svært ikke at blive smittet af deres begejstring for dyr og naturen, og det samme gælder Mortens bog og hans fugleinteresse.

Bogen er fyldt med små observationer og refleksioner, der får læseren til at stoppe op og se verden med nye øjne. En dejlig læseoplevelse, der giver lyst til selv at komme ud og opleve fuglene.

For mit vedkommende mest for at fotografere dem og jeg er lige så glad for en skovspurv som en havørn – eller der er da fugle jeg rigtig gerne ville se – isfuglen for eksempel. Sidste år så jeg for første gang en blåhals og var ret begejstret, men mest af alt handler det bare om at være derude!

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *