Dybfrossen

Kulden har bidt sig fast og isen er begyndt at pakke ved stranden og fjorden.

Vi gik os en lang tur godt pakket ind i uld, dun og dækken.

Efter et varmt bad er jeg trukket ind i sofaen med strikketøj og kaffe. Jeg har kastet mig over serien “Atlantic Crossing”, som kan ses på DRTV.

Serien er baseret på virkelige hændelser og viser den norske kronprinsesse Märthas flugt fra Norge under Anden Verdenskrig. Hendes mand, Kronprins Olav,  flygter til Storbritannien, hvor han kæmper for de allierede, mens Märtha flygtede til USA med parrets tre børn.

Det er et norsk/svensk/dansk samarbejde og tegner – efter et par afsnit – rigtig godt.

En Strandløber med kun ét ben. Løbe kan den ikke, men den klarede fint at hoppe rundt på sit ene ben og finde føde i et lille vandløb.

Weekenden er ellers uden planer. Jeg skal lade batterierne op til en travl uge på jobbet (med en ny chef…igen) og en kommende weekend, hvor der skal holdes 100 års fødselsdag her i huset.

Det er ikke mit arrangement – jeg lægger blot lokaler til – men det kræver alligvel en del forberedelse også for mig.

100 år – det er godt gået!

+11

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *