En sten på vejen
På landevejen Stagstedhedevej nær Dybvad i Nordjylland passerede jeg en stor grå sten i vejkanten med en inskription. Det siger sig selv, at jeg vendte iGoen og skulle undersøge det nærmere.
Umiddelbart lignede den et almindeligt mindesmærke, men teksten på stenen fortæller en usædvanlig historie. Den hylder nemlig syv mænd, der i 1841 tog loven i egen hånd og dræbte fire beboere i et fattighus.
Indskriften fortæller, at de syv vendelboer slog de “lovløse beboere” ihjel.
HER LÅ “ASYLET” STAGSTED HEDEHUS
1.11.1841 TOG 7 VENDELBOER:
LARS JENSEN HELLUM, LARS JENSEN KROG HELLUM,
PEDER HANSEN AUNKJØT, SØREN JEPSEN KRATTET,
PEDER JEPSEN AUNKJØT, JENS CHR. PEDERSEN STAGSTED,
ANDERS PEDERSEN STAGSTED
– KRÆNKEDE I DERES RETSFØLELSE –
LOVEN I EGEN HÅND OG IHJELSLOG
HUSETS LOVLØSE BEBOERE
På bagsiden står navnene på ofrene: Klog-Maren, Klog-Christen, Klog-Lars og Skov-Christian.
DR har lavet en spændende podcast om hedehusmordene og nørdet som jeg er, har jeg selvfølgelig lyttet til den. Den hedder “Et klassemord” og kan findes på DR Lyd.
De fire ofre boede i et fattighus på Stagsted Hede og levede under meget fattige forhold. De havde et dårligt ry i lokalområdet og var kendt for tyveri, hvilket gjorde det svært for dem at få arbejde.
I november 1841 fik syv lokale mænd – heriblandt sognefogeden, mølleren og andre spidsborgere fra lokalsamfundet – nok. Fire af dem gik ind i huset og bankede beboerne ihjel med kæppe. Obduktionen viste, at ligene var voldsomt mishandlede.
Fire af gerningsmændene blev dømt til livstid af Kong Christian d. 8., men efter seks år blev de benådet af den nye konge, Kong Frederik d. 7.
Mindestenen har skabt en del debat og det kan da også være svært at forstå, hvordan Historisk Samfund for Vendsyssel 135 år efter sagen (vi taler her 1976) vælger at rejse en mindesten for drabsmændene som en retfærdiggørelse af selvtægt.
Borgmesteren i Frederikshavn Kommune, Birgit Hansen, har på opfordring fra bibliotekar og historieinteresserede, Martin Smith-Nielsen fået opsat en informationstavle ved stenen, så besøgende kan få hele baggrunden for hændelsen, men understreger også, at det er vigtigt, at stenen får lov at blive stående.
– Vi er nødt til at konfrontere os selv med, at der er sket noget uhyggeligt. Stenen skal minde os om, hver morgen når vi står op, at vi kan ændre noget til den gode side.
