Vintertur med kolde kinder

Bilen har stået stille siden sneen begyndte at falde og det tog sin tid at grave den frem da jeg besluttede, at vi skulle en tur i skoven i dag.

Det var godt lige at få gang i motoren. Heldigvis var der pænt ryddet på Strandvejen og på p-pladsen ved skoven. Kun nogle få steder med åben mark var det begyndt at fyge til.

Bilens termometer viste, at der var 0 grader, men chillfaktoren var uden tvivl mindst 10 grader lavere – vinden nappede godt og grundigt i kinderne. Men hold nu op, hvor var det skønt at få travet en ordentlig lang tur.

Bob er god og varm under trøjen, men hvis man spurgte ham, havde han helt sikkert stemt for at være blevet hjemme under tæppet.

Efter Irmas bortgang er det blevet meget tydeligt, hvem der fyldte mest af de to. Bob er meget meget stille. Når vi går i seng om aftenen ligger han under tæppet i kurven ved siden af min seng og når jeg vågner om morgen ligger han på præcis samme sted. Ingen trippen rundt eller snorken. Jeg har ikke før haft hunde i soveværelset, men jeg synes, at han skulle sove sammen med flokken – som nu kun er mig og det er som sagt helt problemfrit.